The Batman

"De tror, jeg gemmer mig i skyggerne, men jeg er skyggerne." Batman er i sort og har altid været mørk i sindet, men denne nytolkning går endnu dybere i skyggebilledet, som den sorte hævner altid har skullet leve op til. Gothams skygger, samt heltens og alteregoets.

Når den velkendte Bat-lyskegle troner over Gotham City fanger han småforbrydere, der ikke ved de skal frygte ham, imens de primære forbrydere pågribes i samarbejde med politikomissær Gordon (Jeffrey Wright). Som da en serie drab på højtprofilerede folk adresserer kort og gåder direkte til Batman. 

At straffe løgnere og demaskere sandheder bliver et kringlet plot med gangsteren Falcone (John Turturro) og hans håndlanger Oz i centrum - og The Riddler styrer flere hætteklædte hævnere mod en apokalyptisk finale. Faderens synder rammer også Bruce Wayne, ligesom den nye veninde Selina Kyle har sine mafiaforbindelser at konfrontere.

Som altid i Marvel-universet er persongalleriet markant og underholdende, også selvom der ikke er meget karakteruddybning. Primært Paul Dano, der snerter det foruroligende mesterligt med sin særegne uskyld som The Riddler; og en totalt protese-smadret Colin Farrell som Oz, der snart får mere magt(mani) som Pingvinen; samt lækre Zoë Kravitz som Selina Kyle, der er ved at udvikle sin egen hævner: Catwoman.

Matt Reeves’ ’The Batman’ er ikke super-superheltefilm, og når skurken spejler sig i helten, opbygges fornemmelsen af antihelte, og mennesker af smerte i krop og sind. For den afmaskerede helt er allermest melankolsk, introvert og desillusioneret i Robert Pattinsons mutte udtryk og tone. Også understøttet af instruktørens inspiration fra Kurt Cobains nedtrykte ensomhed i Nirvana-sangen ‘Something in the Way’ mixet godt ind i filmens allerede dunkle soundtrack.

Der er masser af detektiv-vibe og film noir-stil i dette Bat-værk, og en insisteren på alvor og realisme, der indimellem spænder lidt ben for genrens fantastiske helteaction. Selvom der er et par flotte actionsekvenser - blandt andet med en ny Batmobile - så er det ikke denne Batmans prioriteter. Det er udvikling og fornyelse, balance mellem det indre og det ydre - for Gotham City er optimalt tynget af mørke i Greig Frasers fremragende billeder af James Chinlunds retro-seje produktion design.

De afslutende scener giver åbning for nye spin-offs - en af de afsluttende replikker er at Gotham elsker et comeback - med Catwoman, samt The Riddlers medfange, der gækker videre "The less of them you have, the more one is worth." Svaret er tvetydig og der bliver grinet for første gang i filmen. Men det er stadig sort, fuld af sarkasme og plottet med skyggesider.