The Father

Uhyggen spreder sig i kammerspillet ’The Father,’ når den aldrende Anthony (Anthony Hopkins) forvirret bevæger sig rundt i sin store lejlighed i London, imens ting og mennesker skifter plads og udseende. Men dette er ikke en thriller, derimod et glimt ind i et liv med Alzheimer og hvordan sygdommen påvirker forholdet til vores nærmeste. 

Anne (Olivia Colman) er en omsorgsfuld datter. Hun gør sit bedste for at gøre tilværelsen så god som mulig for sin 80-årige far, der er ved at ved at forsvinde i tågen af Alzheimer. Det er ikke let, for Anne kan ikke være hos sin far hele tiden, og hver gang hun forsøger at ansætte hjælp skræmmer han plejeren væk. Han nægter at acceptere, at han ikke længere kan klare sig selv. Men dag for dag mister han grebet om virkeligheden lidt mere, og det erstattes momentvis af en næsten aggressiv ondskab, hvor han skælder ud og kritiserer Anne. Det kan ikke fortsætte og inden længe må Anne tage en svær beslutning.

Olivia Colman er som altid utrolig velspillende og Anthony Hopkins er fremragende i rollen, som han vandt en velfortjent Oscar for. Hopkins kommer igennem hele spektret fra raseri, bestyrtelse og forvirring og det føles aldrig konstrueret. Det rammer hårdt, når Anthony rationelt forsøger at forklare for sig selv og dem omkring ham, hvad han oplever. De mest oprivende øjeblikke i filmen er, når hans verden endnu en gang skifter, men han forbliver tavs, velvidende at ethvert forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved det han er vågnet op til, falder for døve øre. 

Om det er galt eller genialt af instruktør Florian Zeller, at gøre sit publikum lige så forvirret som den Alzheimer-ramte, vil jeg lade stå åben. I filmen ’Sound of Metal’ brugte man effektivt lydsiden til at give publikum oplevelsen af trommeslagerens høretab. I ’The Father’ formidles den forfærdelige Alzheimer-sindstilstand ved at lade publikum opleve hvordan hver dag er fyldt med små chok og forvirring. Folk ser pludselig anderledes ud og siger det modsatte; og lejligheden ændrer lidt efter lidt karakter i takt med tilstandens forværring. 

Det er ikke alt, vi får en forklaring på og jeg var forvirret, da jeg forlod salen. Alligevel er det en film der har sat sig dybt i mig. Den er både fascinerende og rystende.