pixel

Bryllupsmagasinet

  • Salonen
  • premiere 1. oktober 2020
  • 3

Bryllupsmagasinet

Fakta
MONOLOG

1. – 24. oktober 2020

Salonen, gæstespil af Verdens Mindste Teater

Der går et gys gennem det lille cafélokale. Netop som suppen er spist op og snakken lystigt går ved bordene, kommer en forslået brud væltende ind ad døren. Kun fordi alle tilstedeværende ved, at det er teater, griber ingen ind. Den unge kvinde (Mira Noltenius) vinder omgående publikums sympati. Hvad er der sket? Hvad er hendes historie?

Der er noget ved kvindens facon, som er uhørt tiltalende. Ligesom, der er skruet godt op for farverne i hendes kjole og makeup, således er der også noget stærkt og rent over hendes figur. En ærlighed, næsten naiv, men også en hengemt styrke. Som det nok ofte forholder sig for mennesker, der har været udsat for psykisk vold i lang tid. Heldigt, at hun er den eneste i spotlight i aftenens forestilling, for det er faktisk svært at tage øjnene fra hende.

Ordene, hun siger, strømmer ikke logisk, men mere i zig-zag mellem det ene og det andet. Mellem hendes egen historie, det bryllupsmagasin, hun finder på cafébordet og bredere, kønspolitiske emner. Alt for mange kvinder oplever psykisk vold fra deres partnere. Og corona-situationen har kun gjort det værre. Det politiske og historiske indhold er i og for sig superrelevant, men som én fra publikum siger bagefter: ”Der var ikke rigtig noget overraskende i det”.

Indholdsmæssigt bliver det lidt en gammel sang om kvinders tendens til at lege prinsesser, hvilket sjovt nok ikke tilfredsstiller dem på et dybere plan, men at de kan så meget mere – opfinde computeren for eksempel. Men det er – heldigvis – old news, og selvom de selvfølgelig tåler gentagelse, kommer det altså til at virke lidt bedaget. Teksten leveres oveni dette en smule ensformigt og oplæsningsagtigt, en fælde som monologer ganske ofte falder i.

I den opsigtsvækkende form: Den chokerende entré, det lille publikum og den stærke intimitet, er Ulla Koppels ’Bryllupsmagasinet’ dog afgjort en lille perle. Og kombineret med Mira Noltenius betagende glød og den gode stemning i café Salonen er den værd at opleve. De næste to måneder byder Verdens Mindste Teater på to nye forestillinger efter samme skabelon, så der er rig mulighed for at få sig en god aften i den overordentligt hyggelige café med indbygget teateroverraskelse.

Mest læste

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling