Aretha Franklin - Amazing Grace

Aretha Franklin besluttede i starten af 1970erne, efter en række hits, at komme tilbage til kirken og indspille et album med de store gospelklassikere, sammen med præsten James Cleveland og hendes eget band. Det foregik på to januaraftener i 1972, i en kirke i Los Angeles. 

Instruktør Sydney Pollack og filmstudiet Warner Brothers besluttede at dokumentere koncerterne. På grund af tekniske vanskeligheder blev filmen ikke til noget dengang. Men Pollacks optagelser er nu blevet afpudsede, redigeret, klippet sammen og endelig udgivet. Resultatet er ’Amazing Grace,’ en udmærket lille koncertfilm, som mest af alt er et stort stykke autentisk musikhistorie.

Her bliver det ufatteligt tydeligt at Aretha Franklin er sanger i ordets bogstavelige forstand. Faktisk er hun så meget sanger at hun slet ikke snakker i filmen. Hun synger bare. De få ord er et fåmælt ”Tak fordi I kom”. Ellers synger hun bare.  Musikken flyder igennem hende. Det er en meget ejendommelig og poetisk oplevelse at være vidne til. Hun synger sit troende hjerte ud. Hun synger til Herrens ære. For hver tone hun synger, bliver det mere og mere tydeligt at Aretha netop ikke kun synger, men at hun helt konkret priser Herren gennem sine vidunderlige vokaler, som strømmer igennem det instrument hendes krop og stemmebånd faktisk er.

Flere gange opstår naturlige, improviserede fortolkninger af sangene mellem Aretha og kirkens gospelkor The Southern California Community Choir. Det bliver mere og mere dynamisk, og kemien mellem Aretha Franklin, præsten James Cleveland og gospelkoret vokser nærmest ud af lærredet. Hele optagelsen, arrangementerne og harmonierne er fuldstændig flydende, og det eneste Sydney Pollack skulle gøre var at tænde nogle kameraer. Det meste sker bare naturligt og lidt af sig selv. Født ud af musikken.

Selvfølgelig har Aretha, hendes band og koret øvet arrangementerne, men som en optagelse fra prøverne viser tidligt i filmen, så er det begrænset hvor meget the Queen of Soul behøver at øve. Som en rutineret balletdanser, tilpasser hun sig ændringerne i arrangementerne lynhurtigt, og så kører bussen. At være vidne til så højt et niveau af talent er et stort privilegium. Faktisk er der næsten ikke ord for, hvor stort et talent Franklin er. Men gaven i denne her film er at vi får lov til selv at være vidne til talentet. Vi får lov til at være vidne til hvordan musikken flyder igennem hende, og hvilket mirakel musikken er. 

Det er det ’Amazing Grace’ kan, og vores vestilige musikalske eftertid vil også være præget af at den her film er blevet udgivet, og at vi fik lov at være vidne til den pladeindspilning. Vores musikalske eftertid vil være påvirket af, at vi som kultur ikke kun fik pladen, men også filmen, som endelig blev udgivet efter Aretha Franklins død, af hendes familie, efter en masse retslige opgør om rettighederne. Filmen vil påvirke vores samtid, for her kan vi se talentet. Helt uredigeret og usminket. Og det er fantastisk. Det er fantastisk at kunne svømme hen i de uovertrufne arrangementer, musikalske fornemmelser, og helt ufattelige skalaer Aretha helt ubesværet afvikler!

Udover at filmen dokumenterer en af de største sangerinder og uovertrufne vokaler nogensinde, så er den også i sig selv et ret ejendommeligt stykke historie, der dokumenterer den sorte amerikanske kirke i 1970erne og viser på fineste, autentiske måde den sorte gospelkultur. ’Amazing Grace’ viser ganske autentisk hvor meget gospelmusikken lever i afroamerikanske menneskers sjæl og historie, på en måde som vi hvide danskere slet ikke forstår.

Gennem Pollacks optagelser får vi en førsteklasses mulighed for at bevidne hvad musik og Gud betød og betyder i en anden kultur end vores. Det er autentisk, levende og til tider meget underholdende, fordi deres entusiasme er så stor. Under hele filmen driver den sorte kirkes kærlighed til Gud ned af væggene, og ud af det vokser en af vor tids største sangskatte. 

’Amazing Grace’ er en film du skal se. Det er en plade du skal høre. Og ikke mindst, er det et stort og værdigt farvel til en af de største sangerinder gennem de sidste 100 år.