Sexpol
DRAMA
31. august – 27. september 2018
Teater Grob
Den østrigske Freud-elev Wilhelm Reich immigrerer i 1930’erne til Danmark. Her tager ligesindede forkæmpere for seksuel frigørelse imod ham, og Reich dyrkes af den lille danske skare som en sand helt. Gruppen kalder sig Sexpol og denne forestilling baserer sig på den virkelige gruppes medlemmer og program.
”Fascisme skal bekæmpes med orgasme,” lyder Reichs (Kasper Leisner) slagord. For Reich og hans tilhængere hænger det private og politiske uløseligt sammen. Autoriteter og magthavere, som vi gennem opdragelsen lader os underkaste, bliver senere det onde – det, som skaber fascismen i os alle. ”Den indre Hitler.”
Allerede fra forestillingens første minut kastes vi tilbage til 1930’erne. De fem skuespillere tropper op i lyserøde og violette nuancer, der senere viser sig at være gennemført helt ind til underbukserne.
Kasper Leisner gør en overbevisende, alfaderlig terapeut. Med naturlig – og en anelse usmagelig – autoritet klæder han de fire tilhængere af på briksen. Tøj og hæmninger i falder i kampen for at nedbryde kropspanseret og blive et orgastisk potent menneske. Forfatter Jo Jacobsen (Kathrine Høj Andersen) har skrevet en sexpositiv børnesang på salmemelodi - ”Og skeden den er våd, penis glider let derind” synger ensemblet flerstemmigt.
Morten Brovn, der som den nervøse læge Tage Philipson lader sig analysere som den første, gør det utrolig godt som ydmyg og selvudleverende patient. Hans sind er åbent over for Reichs anvisninger, og ægteskabet med den noget mere Reich-kritiske Ellen Siersted (Helle Fagralid) bliver sat på prøve. En sexscene parret imellem er godt lavet, de har tøj på, men formår at fremstille en sensuel og forførende stemning. Stemmeføring og krop bærer som en leg med antydningens kunst meget af forestillingens styrke.
På samme minimalistiske vis fungerer Christian Albrechtsens scenografi. Simpel, smuk, veludført. Et glat scenegulv, som er enhver balsal værdigt, og en høj væg med hul i, er sådan set, hvad scenografien består af. Halvvejs falder et tyndt, hvidt tæppe for, og hold da op, så simpelt et virkemiddel anvendes efterfølgende på en række intelligente måder. Igennem hele forestillingen bidrager videoprojektioner på elegant og historiebærende facon. Visuelt er ’Sexpol’ en ægte perle.
Nicolei Faber og Lærke Sanderhoff fremstiller med ’Sexpol’ kompleksiteten i at kæmpe for noget. Nazismens overtag i Tyskland kører som parallelt spor med den danske Sexpol-gruppes udvikling og afvikling. Reich og gruppens kamp og fald er troværdigt og interessant teaterstof, der vækker til eftertanke og historisk bevidsthed.