The Prince of Egypt

“There can be Miracles. When You Believe.” Sangen er ikonisk, og et lille mirakel i sig selv, da den bragte to superdivaer – Whitney Houston og Mariah Carey – sammen. Det var sandsynligvis ikke sket, havde det ikke været for temaet: Troen. På Gud, og på én selv. 

Den holder de også ved på Fredericia Teater, som efter flere succeser med Disney-musicals nu har scoret en verdenspremiere på DreamWorks-musicalen ’The Prince of Egypt’, i både dansk og amerikansk version. Sidstnævnte har allerede haft premiere i efteråret hos samarbejdspartneren TheatreWorks Sillicon Valley i Californien, hvorfra nogle af performerne er fulgt med hertil. 

Fra animationsfilm til musicalshow er der naturligvis sket meget, heldigvis krediteret de originale ophavsmænd: Komponist Stephen Schwartz har nok ikke været svær at overtale, for han var ret begejstret for Fredericia-opsætningen af hans ’Klokkeren fra Notre Dame’; og tekstmager Philip LaZebnik (bosat i DK de seneste 15 år) har Schwartz arbejdet med flere gange, også på dansk grund i 2005, da H.C. Andersen-musicalen ’Mit eventyr’ var blandt storsatserne for digterens 200-år.

13 nye sange og mere udførlige forhold mellem brødrene Moses og Ramses, samt deres kvinder Tzipporah og Nefertari har instruktør Scott Schwartz (søn af Stephen) ganske godt styr på. Om end det er ret sentimentalt og forudsigeligt, men sådan er genren: Man går efter den lyksalige underholdning.

Det er primært hovedkarakteren Moses, der udstråler dette overskud og deler ud af sin næstekærlighed. Da han finder ud af at han ikke er ægte faraosøn, men af hebraisk afstamning, drages han ud i ørkenen til sit folk, for senere at befri dem af slavelænkerne. Det former naturligvis en konflikt med hans papbror Ramses, der nu er blevet farao med magtfulde forpligtelser overfor især præstedømmet, hvis ypperstepræst Hotep konstant presser ham.

’The Prince of Egypt’ er en overfladisk omgang med Biblens Moses-historie, og meget af det historiske og religiøse flyder ud i ørkensandet. Så som De Ti Plager, hvis løsning af scenografisk og koreografisk kreativitet er meget ujævn. Vand til blod er flot lysstemning og farlig dans, og Den førstefødtes død er lammende sjæleligt, men resten flimrer ud.

Man er blevet forvænt med en fabelagtigt høj standard fra Fredericia Teaters team, og de løser også denne opgave fremragende med fine videoprojektioner, flot lysshow og legende dans. Alligevel synes der bare at mangle lidt større, notable ideer i den ellers skønne treenighed af koreograf Sean Cheesman, scenograf Kevin Depinet og lysdesigner Mike Billings. Festligt akrobatisk er hestevognsracet og Den brændende busk er en dybt fascinerende dansehob; det eventyrlig softfokus og varmegløderne i lyssætningen skaber eminent stemning, og så er afslutningen bare frygtindgydende flot. 

Ensemblet er som altid imponerende, med et par sangmæssige frafald i den ældre herrerække. Til premieren glimrede samspillet mellem Diluckshan Jeyaratnam og Jason Gotay, der også spillede brødrene Moses og Ramses i efteråret, og deres duetter er showets bedste. Desværre var det sidste chance for at se amerikanske Gotay (der i 2011 slyngede sig på Broadway som Spider-Man), for nu overtager Lars Mølsted. 

Også ros for at prioritere karakterfaste kvinderoller, hvor især Nadia Abraham leverer et varmt og fyrigt portræt af Tzipporah. Duetten ’Never in a Million Years’ – og optakten dertil – med Jeyaratnam er mere ægte end de fleste andre sentimentale øjeblikke. Den store duet ’When You Believe’ med Silke Biranell (som Moses’ søster Miriam) er mere udfordrende – selvom den performes som i filmen (hvor Michelle Pfeiffer og Sally Dworsky synger) – og den er helt klart stærkeste når det kraftfulde kor kommer med.

De musicalske mirakler glimter stadig i den danske musicalby, selvom denne nye DreamWorks-musical ikke helt rammer samme fantastiske, fantasifulde niveau som tidligere produktioner. Men det er et show, der holder sin underholdningsværdi højt og efterlader en opløftet stemning. Ikke mindst på grund af det sidste mirakel. Det er her – også med potpourriet af de bedste sange – at man mærker troen, der kan udøve mirakler. ”When You Believe.”