Bridget Jones' Baby

Bridget Jones er blevet voksen. Jo, det er sket. Ikke sådan lige-i-skabet-tjek-på-alt-voksen. Men stadig voksen af Bridget Jones at være: Der er styr på vægten, vennerne, forældrene og det succesfulde producerjob. 

Men kærligheden roder stadig. Bridget (Renée Zellweger) og Mark Darcy (Colin Firth) kunne ikke få det til at fungere. Så på hendes 43-års fødselsdag, som åbner film nummer tre, er Bridget stadig splitter ragende single. Det varer dog ikke længe. Hun møder den amerikanske millionær, med det store hjerte, Jack Qwant (Patrick Dempsey), og i samme uge tændes flammen for Darcy igen. Miss Jones hopper i kanen med dem begge, pludselig skal hun være mor til en lille ’mini-Jones’ – og hvem er så faderen?

Handlingen i ‘Bridget Jones’ Baby’ er jo ikke nogen hemmelighed, efter at vi alle er blevet bombarderet med traileren de sidste tre uger. Nej, hemmeligheden er, at det her er endt med at blive en god film! Ja, det tror man ikke. Da slet ikke efter den fadæse af en toer som ‘Bridget Jones - på randen af fornuft’ må siges at være. Men filmen om frøken Jones’ baby, den er værd at se.  Af to grunde: Manuskriptet og Patrick Dempsey. 

Da Hugh Grant nægtede at deltage, har man i stedet valgt Dempsey, førsteelskeren fra TV-dramaet ’Greys Hvide Verden’, som Mark Darcys rival. Og helt ærligt savner man ikke Daniel Cleaver (Hugh Grant) i et sekund. Han er ikke længere nødvendig. Bridget har lært at passe ordentligt på sig selv og hendes liv dreje sig nu om noget andet. Om valget mellem to versioner af moden kærlighed.

Dempsey dumper helt naturligt ind i et nyt, skarpere manuskript skrevet af Helen Fielding (forfatteren til bøgerne), Dan Mazer og Emma Thompson. De har formet filmen i den klassiske Bridget Jones-ånd: Klumpedumpe-kvinden, der skaber hyggekaos og mellemstore katastrofer pakket ind i en god gang krumme-tæer-komik.  Men denne gang er det krydret med så skarpe og velfungerende vitser og replikker, at man som tilskuer skraldgriner i lange passager. Det er nyt for filmtrilogien, og det er vidunderligt at få lov at lappe vitserne i sig og bliver overrasket af et koncept, man troede man kendte.

Det skyldes ikke mindst de tre hovedroller, som mestrer den komiske timing og slapstick-komikken, helt ned i det små. Colin Firth er tør som en pakke mariekiks, Patrick Dempsey varmer hele filmen op med sit lyserøde drømmefyrsportræt, og midt i det hele balancerer Renée Zellweger kjolen-i-trussen-komikken med den modne kvinde Bridget Jones faktisk er blevet. Det er charmerende velspillet og nuanceret leveret. 

Denne gang handler det ikke om valget mellem sjuften eller helten. ‘Bridget Jones’ Baby’ er valget mellem den gamle kærlighed, som var svær at finde ud af og den nye kærlighed, som åbner for en masse muligheder. Fire store stjerner, med en stor lyserød Amors pil op ad!