Ashes to Ashes

Vi mødes en halv time inden midnat ved Sydhavn Station. Ved Fiskerkonen står en kvinde med lommelygte. Hun beder os om at følge med. I samlet trop spadserer vi efter den enlige lyskegle ind på Vester Kirkegård. Folk småsnakker livligt, men inden vi træder ind beder kvinden med lommelygten om stilhed. Lyskeglen danser afsted over gravsten og grædepile. Den rejse som ligger forude er som ingen anden oplevelse jeg før har haft i et teater. 

Sydhavn Teater har været på benene siden 2013 og består af teaterleder Mille Maria Dalsgaard og producent Martin Rørtoft. Denne sommer har makkerparret indtaget bydelen med en håndfuld site specific forestillinger begået af scenekunstnere fra blandt andet Sverige, Holland og Tyskland. Også samarbejdet på ’Ashes to Ashes’ af dramatiker Harold Pinter er på tværs af grænser. Den hollandske instruktør Marc Wortel og hans hold har skabt rammerne for en forestilling uden sidestykke. 

“Ashes to ashes, and dust to dus,t if the women don’t get you the liquor must”  gjalder en afsindig Devlin (Jonas Littauer) imens han halter/hopper afsted på et ben igennem Østre Kapels stemningsfulde indre. Devlin er en krigsliderlig hærfører, en korrupt konge, en legesyg dreng og et såret dyr i sit jalousiprægede, absurde forhold til Rebbeca (Mille Maria Dalsgaard). Jonas Littauer kommer på behændig vis ud i alle afkroge af det menneskelige sind og kaster en atmosfære ud i rummet som er absolut tåkrummende – på den bedst tænkelige horroragtige facon.  

Nok er Devlin uhyggelig i sine raserianfald og isnende tilstedeværelse, men Mille Maria Dalsgaards blondebefængte Rebecca hjemsøger mig stadig disse dage efter premieren. Hun er såmænd ikke ond eller uhyrlig. Hun er tilstede i rummet, som det undertrykte minde der ville ødelægge alt, hvis det fik lov til at blive nævnt. I samspil med Brian Larsens lyddesign får mareridtet for alvor luft under vingerne. Littauer og Dalsgaard holder i den grad hvad de lover – en helt særegen midnatsforestilling. Aldrig har jeg følt mig så ræd i et teaterrum. ’Ashes to Ashes’ er gys i de helt rigtige rammer.