Delta T

Er tiden lineær? Kan vi få mening med vores liv, hvis blot vi placerer alle hændelser i nydeligt ordnede rækker, som perler på en snor?

Det mener forsker og matematiker Steen Nyager (Rsamus Rohde). Vi er til foredrag, han har netop udgivet en bog om tiden og vores forståelse af tid. Han forklarer klart og køligt, bruger sit skrivebord og stole til at demonstrere, hvordan man blot skal se alle livets hændelser som forløb, der stedse bringer én fremad i tiden frem til netop det punkt, der er nutiden. Livets tildragelser kan forklares og forstås, og placerer man dem blot i den rigtige rækkefølge på livets tidslinje, kan man også lægge dem bag sig. 

Men foredraget ender brat, for den gode Steen Nyager er ikke helt ligevægtig, og Nina, den myndige assistent på konferencecentret må akavet bryde ind og afslutte foredraget. Bagefter er publikum ikke længere konferencedeltagere, men slet og ret tilbage i vores vante rolle som vidner til den historie, som forestillingen udfolder.

Alt går ikke som planlagt for Steen. Nina forsøger at flirte med ham, men han opdager det ikke. Da de ved et uheld bliver låst inde i konferencerummet, begynder han at blive panisk. Selvom professor Nyager forsøger at skabe orden i verden ved at låse tiden fast i fortid, nutid og fremtid, begynder fortrængte minder at dukke op, og pludselig bliver hændelser fra fortiden nærværende og trænger ind på ham. Den ungdomskæreste, han så overlegent fortæller Nina at han forlod, spøger stadig i bevidstheden, og det samme gør tvillingesøsteren Puk, der druknede som barn.

’Delta T’ fungerer godt, fordi historien er god. Stykket er velskrevet, og selvom kun Nina og Steen rigtig får lov til at træde i karakter som sammensatte mennesker, mens ekskæresten Barbara og søsteren Puk er karakterer, der ikke helt manifesterer sig med samme nuancerede persontegning, fungerer samspillet mellem de fire ganske godt. De to kvinder/piger fra fortiden er netop blot minder fra Steens underbevidsthed, der præsenteres som han husker dem. 

På lidt over en time udfolder forestillingen sig som et rørende og vedkommende drama om mindernes kraft og fortidens traumer, hvor scenerne griber ind i hinanden på kompleks vis, så man hele tiden er fanget af historien. 

ForestillingFem, et konceptuelt produktionsfællesskab skabt af Amanda Linnea Ginman og Camille Sieling Langdal, der i løbet af fem forestillinger vil undersøge og udfordre rammerne for dansk scenekunst, har sat ’Delta T’ i scene på Kayak Bar. Her benytter de barens kølige lagerrum under Knippelsbro til at skabe et skrabet scenerum, hvor lys- og lydeffekter er med til at lave en drømmeagtig og flydende stemning. Effekterne får dog aldrig lov til at tage overhånd, men understøtter effektivt den sceniske fortælling uden at distrahere unødigt. Alt i alt et vellykket og vedkommende stykke.