Forført

"Tag badetøj og håndklæde med i teater.” Sådan lyder meldingen fra danskdansk, som i ‘Forført’ inviterer publikum med ind i de allervådeste dele af voksenlivet. 

Midt mellem de hede fliser i Sofiebadet serverer vores fire skuespillere og badstueguider erotiske tekster fra den store verdenslitteratur. Nyt og gammelt. Dansk og orientalsk. Ovid, E. E. Cummings, Shakespeare og Nedjma i skøn, erotisk forening. 

Ved ankomst til den flotte, gamle badeanstalt modtages vi af en smilende blondine i afslørende blondedragt. "Der er te på kanden," får vi at vide og stimler 30 mennesker sammen på de få kvadratmeter. Vi skal tage skoene af og iføre os blå badesandaler. Her sidder vi så og venter i spænding på den fælles forførelse, som vi om lidt skal udsættes for. 

Der går ikke længe før barrikaderne imellem os er brudt fuldstændigt ned. Vi klæder om (dog delt op i mænd og kvinder), mens skuespillerne sidder i nedknappet skjorte og med bind for øjnene og læser op for os med sleske miner. Tonen er humoristisk og fri. Skuespillerne tiltaler hinanden med deres egne navne og alt, der sker, har en 100 procent nu-og-her følelse. 

Efter omklædningen føres vi gennem badeanstaltens forskellige rum. Nogle gange passivt lyttende med et håndklæde genert om livet, andre gange aktiveret med bodyscrub og kolde afvaskninger. Det erotiske tipper dog aldrig over og bliver intimiderende. Som altid formår danskdansk at behandle selv store, alvorlige og intime emner med en lethed og humor, som gør, at vi tages med barrikaderne nede og pludselig slet ikke kan holde op med at scrubbe hinandens blege lårbasser, selvom vi få minutter tidligere sad generte og undgik fysisk kontakt på bænkene i dampbadet. 

Den to timer lange forestilling indeholder en masse spredte momenter af rigtigt teater, hvor vi får smukke, pirrende ord og billeder. Især Signe Mannov og Marie Louise von Bülows forførende-afdæmpede oplæsning af en hemmelig lesbisk brevudveksling og Pelle Nordhøj Kanns fremførelse af en Line Mørkeby-tekst om første gang, han fik stådreng til en skolefest, går lige i blodet og hjerterne.

Og ja, så er det også ganske grænseoverskridende, men mest bare underholdende, at en af publikummerne på et tidspunkt bedes om at styre en butplug gemt i Hassan Preislers numse, mens otte andre publikummer ser på iført hijab over badetøjet (denne del forstår jeg dog aldrig rigtigt). 

De steder, hvor det er gruppens ønske at løfte det hele til endnu højere luftlag, lykkes det ikke helt. Rammen er afslappet, fnisende og jovial, og så kommer de melankolske sange og insisterende trommeritualer til at stikke en lille smule af.

’Forført’ en rigtig god oplevelse, og ikke mindst for den fællesskabsfølelse, som gruppen formår at danne blandt gæsterne, er aftenen på teaterskala ret så unik og oplevelsesværdig.