I Am Here

En regndråbe kan ligne en tåre. Og som regndråben ofte følges af regnvejr, så leder tåren tit til gråd. Naturen spiller ind ganske plausibelt i ’I Am Here’ – som billeder på det sjælelige liv. Men de tragiske emner taget i betragtning er det uhyre mådeholdent og inkonsekvent.

Den menneskelige natur får mange negative fortegn her i Anders Morgenthalers fjerde film, der lægger ud med en af de allerstørste: En spontan abort. Den ottende for Maria (Kim Basinger), der nu på det strengeste frarådes at forsøge igen – af lægen såvel som sin mand – ikke bare på grund af hendes arrede livmoder, men også hendes alder.

Maria giver dog ikke op, hun er løsningsorienteret og vant til at træffe hurtige beslutninger. Men den færd, hun begiver sig ud på, er mere desperat end den er fremmelig. For hun er ikke ene om at styre affærerne i den østeuropæiske grænseby, hvor prostitution og trafficking er hverdag. En junk-afhængig dværg (Jordan Prentice) og en russisk alfons (Peter Stormare) får afgørende betydning.

Der er en sær stemning i filmen, som ikke rigtig får de store følelser frem trods de værdige temaer. Ægteskabs- og jobmiljøet synes koldt og afvisende, og det østeuropæiske råt og afstumpet. Gennem det hele strømmer naturen i forening med et overnaturligt fænomen, der først optræder som miniature i et lysskær og siden som stemme: En lille pige, der taler til sin mor, Maria. Det er fint og poetisk, men de fysiske manifestationer forstyrrer. Det sjælelige udtryk ville røre mere, hvis der var mere konsekvens, kreativitet og liv i naturspejlingerne.

Kim Basinger er eminent til at agere sårbar, men Morgenthalers manuskript kan ikke finde den optimale balance mellem resolut og desperat, der ifølge introcitatet er lig med skæbne. Og så slutter det hele der hvor en ny historie kunne starte, et nyt mareridt. For naturen er nu engang sådan afpasset at der er efterveer ved det meste, og det lille ”tak”, som runger småprovokerende i slutningen, er jo fuldstændigt forskruet i normal virkelighed. Her kunne man måske knibe en tåre over det spolerede sjæleliv.