Min lejlighed i Paris

Det er ikke ofte man møder en 75-årig debuterende filminstruktør. Men jo, ’Min lejlighed i Paris’ er Israel Horovitz’ første biografspillefilm. Han er dog langt fra noget ubeskrevet blad som manuskriptforfatter og dramatiker, og han slipper ganske fint fra denne filmatisering af sit eget teaterstykke.

Newyorkeren Mathias (Kevin Kline) ankommer til Paris, hvor han har arvet en lejlighed. Mathias håber på, at salget af denne lejlighed vil afhjælpe den temmelig desperate økonomiske situation, han befinder sig i. Og lejligheden er ved første øjekast ganske fantastisk: Kæmpestor, med egen have og central beliggenhed. Der er så bare lige et enkelt problem, nemlig lejlighedens nuværende beboer Mathilde (Maggie Smith) og hendes datter Chloé (Kristin Scott Thomas).

Lejligheden er solgt som viager, en særlig fransk måde at sælge fast ejendom på. Mathias’ far købte i sin tid lejligheden ganske billigt, men var så forpligtet til at betale en månedlig afgift til Mathilde indtil hendes død. Og da Mathilde – trods sine 92 år – har et glimrende helbred, og Mathias ikke har 2.400 euro om måneden, gælder det om at tænke kreativt og utraditionelt. Han lejer derfor et værelse hos Mathilde, mens han forsøger at finde en løsning.

Kulturforskellene mellem Frankrig og USA er kilden til meget af filmens humor, uden at disse forskelle reduceres til en stereotyp kliché, hvilket er ret befriende. Men selv om ’Min lejlighed i Paris’ starter som en komedie, tager den gradvist hul på ret alvorlige emner. Og efterhånden som nogle ganske alvorlige barndomstraumer bliver afdækket, opdager Mathias og Chloé, at de har langt mere til fælles, end de troede.

Maggie Smith og Kristin Scott Thomas leverer (som altid) fantastiske præstationer. Og det er meget, meget længe siden, Kevin Kline har haft en rolle med så meget kød på som Mathias. Jeg tror faktisk, vi skal helt tilbage til ’Fisken de kaldte Wanda’ fra 1988 for at se noget lignende.

’Min lejlighed i Paris’ er ikke fejlfri. Først og fremmest er slutningen en tand for letkøbt og forudsigelig for min smag. Men for alle romantikere med trang til en lykkelig slutning er filmen et must.