pixel

Guld

  • Thomas Arslan
  • 4.02

Fakta

WESTERN
Premiere 3. april kun i Empire

Orig. titel: 'Gold'

’Guld’ er noget så sjældent som en tysk western. Oven i købet en glimrende en af slagsen, og da westerns ellers bestemt ikke hører til min favoritgenre, er dette stor ros fra min side.

’Guld’ udspiller sig i Canada i 1898. Guldfeberen i Klondike hærger, og en broget skare af tyske immigranter, som ikke kender hinanden i forvejen, mødes i Ashcroft, der er jernbanens mest nordlige station i Canada. Herfra drager de til hest videre i retning mod Dawson City, hvor de syv rejsende vil slå sig ned og starte en ny og bedre tilværelse. Og selvfølgelig håbe på at være heldige og finde guld. Meningen er, at turen skal tage seks uger, men undervejs trues gruppen af både interne stridigheder og ydre faktorer. Ikke mindst da det går op for dem, hvor farligt og uvejsomt terrænet egentlig er. Spørgsmålet er derfor, hvor mange det vil lykkes for at nå frem til målet.

Filmens fokus er på rejsen gennem det indimellem meget vanskelige område, så hvis man hader natur og mennesker på hesteryg og forventer non-stop action og lange dialoger, bør man vælge denne film fra. For ’Guld’ er en film, der kræver noget af tilskueren. Til gengæld belønner den også med nogle utroligt flotte landskabsbilleder og et manuskript, der ikke spilder tid på alt for meget snak, men formidler sit budskab via hyppige landskabsindstillinger og ikke mindst nuancerede skuespilpræstationer, hvor følelser ofte kommer til udtryk via kropssprog og blikke i stedet for dialog.

I løbet af filmen udspilles et elegant underspillet trekantsdrama mellem den nogle-og-trediveårige, fraskilte Emily Meyer (fremragende spillet af Nina Hoss, kendt fra Christian Petzolds film ’Barbara’), den fordrukne journalist Gustav Müller (Uwe Bohm) og hestepasseren Carl Böhmer (Marko Mandic). Sidstnævnte er i øvrigt den eneste kompetente deltager på turen, resten aner ikke hvad de er gået ind til.

Westerns er normalt ikke en genre, der excellerer i stærke kvinderoller. Men efter Coen-brødrenes ’True Grit’, hvor Hailee Steinfeld fik sit gennembrud som den mere end almindeligt handlekraftige pige Mattie Ross, er karakteren Emily Meyer i ’Guld’ endnu et bevis på, at kvinder kan mere end bare være ligegyldigt påhæng i en meget maskulint orienteret verden.

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling