Den der blinker er bange for døden

To stole. To mennesker. En kvinde og en mand. En kæmpemæssig portion potent fortælleevne og et vanvittigt glimt i øjet. Så enkelt kan det gøres. Det er hvad Teater V disse dage har at tilbyde.

Forestillingen ’Den der blinker er bange for døden’, som er bygget over Knud Romers debutroman af samme navn, udleves af to vidunderlige scenekunstnere Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer.

”Byen, der er så lille at den begynder med at holde op,” døber Romer sin hjemby. Hans historie indeholder et utal af skæve eksistenser og dystre skæbner bundet sammen på kryds og tværs i den nykøbing-sjællandske udørk, hvor han er opvokset. I starten, under og efter Anden Verdenskrig, med en tyskermor og en apatisk far. Der er vel at mærke lagt brænde i ovnen til et overophedet familiedrama.

Dalsgaard holder publikum i et jerngreb med sit blik og driver drevent ind og ud af diverse roller, som hun favner med enorm indlevelse. Hun kan på fabelagtig vis blive til en gammel kælling, en ung kvinde, et dyr.

Det lyder måske svært, men det virker legende let for de to skuespillere at jonglere en konstant strøm af ord, levere gribende skuespil og en masse andre små benspænd, som de sætter op for hinanden undervejs. Det er om at holde tungen lige i munden.

Der bliver ikke bare fortalt en i forvejen god historie, der bliver udøvet mesterlig scenekunst som både rummer Romers univers, men også udvikler sit eget. ’Den der blinker er bange for døden’ er derfor også oplagt at se, selvom man ikke har læst bogen.