Peer Gynt

Solveig sætter sig til rette bag Peer Gynts ansigt, som udgør en mixerpult, og med en underskøn, stille stemme lader hun en nyfortolkning af Griegs ’I Dovregubbens Hal’ fylde Republique til bristepunktet.

Mange kræfter har der været med til at forme den eventyrlige rejse, som Peer Gynt begiver sig ud på. Phantom Limb Company skaber med sine sælsomme dukker og en drejende scene med mystiske rum en god platform for de drømmeagtige sekvenser, der udgør Peer Gynts tanker og minder.

Det handler om storhedsvanvid, evig kærlighed, begær, lyst og konkurs igennem livet. Det er store følelser og store opgør, som bliver udbasuneret. Alt er stort: Skuespillet, interaktionen imellem dukker og mennesker, musikken. I ’Peer Gynt’ er det en evig balance mellem drømmenes og livets kompleksitet. Nogle gange ender det ud i et hæsblæsende, uklart sammensurium, men det er ok.

Spændende er det, for det er tydeligt hvor meget, der er på spil i Rolf Heims forestilling. Tammi Østs stemme fordobles via en mixer lige foran næserne på publikum, imens karaktererne hopper ind imellem hinanden på den drejende scene, som gjaldt det deres liv.

Jens Jørn Spottag er Peer Gynt i mange aldre – erfaren og naiv på samme tid flintrer han igennem tid og rum med en enorm energi og udstråling. Tammi Øst er usædvanligt dragende i hendes sang og skuespil. Hun hopper drevent fra en karakter til en anden, og med sit sjældne nærvær løfter hun denne oplevelse til en af de foreløbigt bedste i 2014.

Jeg må indrømme, at jeg gik denne aften i møde med enorme forventninger, da Republiques enestående måde at skabe teater sjældent har skuffet mig. Det er som om Republique altid har haft held med på én gang at overraske og skræmme mig. Så jeg lod mig opsluge, spekulerede ikke på tid og sted, men lod mig forføre af denne sanselige oplevelse: Republiques ’Peer Gynt’.