Mit liv med Liberace

Som filminstruktør kan man ikke ønske sig en mere interessant hovedperson end Liberace. Hans liv var så rig på modsætninger, at det umiddelbart kan undre, at der ikke er blevet lavet flere film om manden (udover denne kun to – begge tv-film og fra 1988).

Men det bliver så mindre overraskende, når man hører, hvor svært det var for Steven Soderbergh at få finansieret dette projekt. Han fik nej fra samtlige studier i Hollywood med begrundelsen at filmen var for bøsset, og den endte med at blive lavet af tv-betalingskanalen HBO. Så send HBO en venlig tanke, for ’Mit liv med Liberace’ er intet mindre end fabelagtig.

Filmen er baseret på Scott Thorsons selvbiografi ’Behind the Candelabra: My life with Liberace’ – udgivet i 1988, et år efter Liberaces død af AIDS – og den fokuserer på kærlighedshistorien mellem Liberace og den væsentligt yngre Scott.

I 1977 introduceres den 57-årige Liberace for den 40 år yngre Thorson. Liberace har stor succes med sine shows i Las Vegas, men han er samtidig ved at komme op i årene uden at det dog har reduceret lysten til sex med attraktive, unge mænd. De indleder et forhold, der kommer til at vare i 6 år.

Alle roller i ’Mit liv med Liberace’ er fremragende besat – ikke mindst Rob Lowe som plastikkirurgen, hvis ansigtsmimik er stort set ikke-eksisterende efter lidt for mange skønhedsindgreb. Hans vældigt afslappede forhold til at udlevere diverse piller er også med til at destabilisere forholdet mellem Liberace og Scott, da Scott udvikler pilleafhængighed efter forskellige plastiske operationer, der har haft som formål at få ham til at ligne Liberace (!).

Grundlæggende er filmen Michael Douglas´ og Matt Damons. Alt står og falder med, om de formår at gøre kærlighedshistorien troværdig. Og det gør de ubetinget. Liberace forfører, forkæler og udskifter sine unge elskere med regelmæssige mellemrum. Det afklares allerede, da Scott møder Liberace første gang.

Men der er også en sårbarhed i den måde, Douglas fremstiller den ekstremt flamboyante og camp entertainer, som gør, at man ikke kun ser ham som en selvhadende skabsbøsse, der kynisk udnytter andre mennesker. Og Damon er lige så overbevisende som den unge, uskyldige Scott, der trækkes ind i Liberaces showbizverden – og man glemmer hurtigt at han egentlig er 20 år for gammel til rollen.

Takket være Hollywoods kolossale berøringsangst, når det kommer til homoseksualitet, vil jeg til næste års Oscar-uddeling sidde og råbe ad skærmen, når de uddeler priser. For ’Mit liv med Liberace’ er teknisk set en tv-film og dermed udelukket fra Oscar (også selv om den har haft biografpremiere i alle andre lande end USA).

Men hvis der er nogen, der har fortjent en Oscar, er det sgu Michael Douglas. Og Matt Damon. Og Steven Soderbergh. Og Richard LaGravenese (manuskriptforfatteren). Kort sagt: ’Mit liv som Liberace’ er en af dette års must see-film.