pixel

Kold skulder til Amager Bakke

kbh magasin

Et kolossalt forbrændingsanlæg forklædt som folkelig skibakke ser ud til at blive det næste københavnske prestigeprojekt i mega-klassen, der aldrig bliver til noget.

Som ventet har politikerne i Københavns Kommune givet visionerne om Amager Bakke en kold skulder, ved på ubestemt tid at udsætte beslutningen om en lånegaranti til byggeriet. Og så rækker det ikke, at de øvrige kautionister Dragør, Tårnby, Frederiksberg og Hvidovre kommuner allerede har vendt tommelfingeren op.

København vil hellere have et mindre anlæg til erstatning for Amagerforbrændingen, hvis godkendelse udløber i 2015. Og samtidig satse på mere miljøvenlige metoder til håndtering af sit skrald, end at sætte ild til det.

”Vi sætter handling bag vores vision om et CO2-neutralt København og en by, der går foran med miljørigtige løsninger. Det kræver konsekvente beslutninger, blandt andet når det handler om, hvad vi gør ved vores affald flere generationer ud i fremtiden,” udtaler teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) i en pressemeddelelse.

Ydersiden af den knap 100 meter høje Amager Bakke er udtænkt af drømmefabrikken Bjarke Ingels Group (BIG), og inkluderer kunstige helårs-skiløjper, panorama-restaurant og kække røgsignaler.

Se mere om Amager Bakke på mKBH

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordhavn
Nordhavn skal have et nyt vartegn. En gigantisk figur i træ af en trind Bademester, der kan skubbes i vandet ved en fælles indsats.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling