Zootropolis

”Black lives matter!” Ikke lige de ord, man forventer at associere med en Disney tegnefilm. Ikke desto mindre er det kropumuligt at se ’Zootropolis’ som voksen uden at reflektere over denne specifikke subtekst, som aldrig har været mere relevant end i disse dage.

Byen Zootropolis, hvor civiliserede dyr lever side om side, uanset om de er rovdyr eller planteædere, er en så frugtbar og rig kilde til underholdning, at man som tilskuer knap nok føler, at konceptet er udtømt.

Den ukuelige kanin Judy Hopps er nyudklækket politibetjent – den første kanin nogensinde til at bestå fra politiakademiet. Med muskuløse og gigantiske kolleger af rovdyrstypen har hun alvorlige problemer med at blive taget alvorligt og er derfor ikke sen til at gribe chancen for at opklare en mystisk forsvindingssag. I selskab med gadehustleren, ræven Nick Wilde, vikler hun sig ind i en sag, der udfordrer hendes egne personlige fordomme og truer med at dele hele byen i to – planteædere mod rovdyr, os mod dem.

’Zootropolis’ er spændende, nok primært for de lidt ældre børn – og som alle børnefilm af en vis kaliber tilbyder den et ekstra betydningslag til det voksne publikum. Når en oprørt planteæder råber til det uskyldige rovdyr, at det skal ”tage hjem, hvor det kommer fra” – med svaret ”jamen, jeg er jo født her” til følge, forekommer det usandsynligt, at Disney ikke er bevidste om den kontekst, de vækker til live.

Police profiling, medie-oppisket angst og hysteri, race-paranoia og opblussende had er ikke just ingredienser, der normalt er at finde i deres produktioner, og selvfølgelig pakkes dramaet også ind i sjove bifigurer, stemningsmættede scenarier og en tommetyk morale om ikke at lade fordomme og angst skygge for accept af forskelle og mangfoldighed.

Heldigvis leveres moralen med en stor portion humor, som når Hopps høfligt belærer en tyk gepard om, at det faktisk ikke er okay at kalde en kanin for nuttet. Det er et ord, som kun kaniner må bruge om hinanden! ’Zootropolis’ kan klart anbefales, men vær opmærksom på, at den underliggende kontekst går tabt på den gruppe af mindre børn, der normalt ikke har forståelsesproblemer med en klassisk Disney-film.