Water for Elephants

Et cirkus er sved, savsmuld og skrøbelig, skrækblandet fryd, når artister og dyr risikerer alt for at underholde et tryllebundet publikum under den store teltdug, mens pailletterne blænder os og klovnerne danser. Vi ved, det bare er et show, men det er umuligt ikke at føle magien.

Depressionens cirkusmiljø kunne ikke være fanget mere billedskønt ind i denne film af østrigske Francis Lawrence ('Constantine', 'I Am Legend'), en fortælling, der både er sentimental, smuk og gribende.

Efter at have mistet alt, går dyrlægestuderende Jacob Jankowski (Robert Pattinson) på valsen og ender i et cirkustog, der krydser natten. De mange om bord skal kæmpe sig igennem endnu en hård dag, hvor arbejdet slutter længe efter dyrene er gået til ro og de få penge er talt op.

Montagen, hvor den unge mand, der vækkes til live med at få aftenens forestilling på benene, er hjertegribende. Han falder for Marlena (Reese Witherspoon), cirkusdirektørens kone, men lærer dog hurtigt, at cirkus er mere end glæde, skønne kvinder og hårdt arbejde.

Cirkus er også illusion, dyremishandling og frygt, især når direktøren August Rosenbluth (Christoph Waltz) er en enevældig satan, der styrer alle med en hånd, der kan skifte fra fløjlshandske til jernnæve på et splitsekund. Og som toget skærer sig igennem et fattigt Amerika, hvor liv er såre lidt værd, blomstrer en farlig forelskelse op, og katastrofen er naturligvis uafvendelig.

'Water for Elephants' vil gerne være en storfilm og med sine visuelle armbevægelser, fejende score og smægtende blikke fra de fortabte elskende, er det da også lige ved. Men det er en god film, ikke en stor film. Et lille kammerspil mellem to stjerner og en gudsbenådet skuespiller i en imponerende ramme, hvor birollerne er tindrende godt besat.

Historien bygger på en bestseller af den amerikanske forfatter Sara Gruen, er lige så simpel og sentimental, som den er effektivt fortalt. Man mærker, at man er i kyndige og meget underholdende hænder, mens kærlighedsdramaet bliver forløst lige så elegant, som det er filmet - både underholdende, barskt og i det store hele tilfredsstillende. Og mere end en lille smule for meget.

Selvom vi er vidner til et stort, stort nummer, så klinger magien noget falsk, fordi filmen så gerne vil trykke på Oscar-knapperne og fordi stjernerne, som i historien, aldrig rigtig er en del af holdet. Sådan er det med superstjerner i manegen. Deres eget rampelys overstråler ensemblet.

Robert Pattinson viser dog, at han er mere end en bleg og rugende vampyr-pinup, og Reese Witherspoon er god til at være yndig og fortvivlet. Men ingen af dem får for alvor slået hul på figurerne, modsat Christoph Waltz, der med sit altfortærende talent stjæler filmen og æder sjæle op. Han og cheffotograf Rodrigo Prieto leverer et show, der i sandhed er spektakulært!