The Vampire Revolution

"Vi tror på, at vi må skabe en radikal forandring. En opvågning." "Vi tror det er muligt at opfinde et nyt samfund." "Vi tror på at vi må ændre strukturen og skabe en ny bevidsthed." "Hvad er du villig til at ofre?" Er jeg havnet til et opstartsmøde for en ny græsrodsbevægelse, der skal vælte den neoliberale kapitalistiske verdensorden, eller en danseforestilling om afmagt og vampyrer?

Sidst jeg var i samme bygning på Staldgade i Kødbyen er ved at være længe siden. Det var dengang Martyrmuseet for alvor skabte debat om perspektivet hvorfra vi betragter martyren, frihedskæmperen eller terroristen – Sokrates, Martin Luther King og vor tids islamistiske selvmordsbombere.

I den aktuelle forestilling – der er et samarbejde mellem Sort/Hvid og Den Kongelige Ballets Corpus, som ligeliges stod sammen i de samtidskritiske forestillinger ’I føling’ med invaliderede krigsveteraner og ’Uropa’ med asylsøgere – er fokus flyttet fra krigens ofre og konsekvenser til den globale virkelighed hvor klimaforandringer, politisk turbulens og overforbrug truer vores eksistens. Men i stedet for blot at italesætte problematikkerne endnu en gang, er bevægelsen i fokus. Bevægelsen i sin dobbelte betydning: dansen og fællesskabet.

De seks dansere på gulvet presser brugen af kroppen til det yderste og mest uskønne. Kroppene knækkes, ligesom menneskets moral, og da der fra publikum lyder et skrig undervejs, er det velbegrundet; det er næsten utroligt og uhyggeligt hvad disse performere formår at kommunikere med deres kroppe. Stemningen er genialt underlagt med lyd, lys og visuals, der både trækker ind i techno-klubben og horror-filmens mørke, og opfordrer til at omfavne dette.

For sideløbende er der et håb. Bevægelsen som performerne udtrykker, og den nye verdensorden er tiltalende, og underbygges af en ekstrem æstetisering der går lige i hjertet, og en naiv tro på at det endnu ikke er for sent. Men måske er måden svær at sluge. Giver det mening at omdanne samfundet fra at bestå af en flok populistiske passive forbrugshungrende zombier, til ideologiske selv-elskende blodhungrende vampyrer? Er det ene monster bedre end det andet?

Duoen bestående af Teater Sort/Hvid's kunstneriske leder Christian Lollike og Corpus’ koreograf Tim Matiakis, er ikke bange for at stille disse spørgsmål, og gå til stregen. Endnu en gang i et vellykket forsøg på at udnytte balletten og dansen i en ny og samfundskritisk rolle. Det skønne og det uskønne balancerer på bedste vis, ligesom forholdet mellem virkelighed og fiktion. Forestillingens budskab kommer under huden, som en vampyrs faretruende og sensuelle hugtænder, eller ideologens revolutions-hunger.