Transformers: Age of Extinction

Punch, hold, fire, repeat. Der er simpelthen ikke ord nok til at fylde på det episke nonsens, der udgør dette fjerde værk i en tilsyneladende uendelig ’Transformers’-saga. Heldigvis behøver man kun de fire ord, der indleder denne anmeldelse.

I det omfang, det overhovedet giver mening, så er her plottet: Efter braget mellem de gode Autobots og de onde Decepticons i Chicago, har menneskeheden, eller Amerikas Forenede Stater, erklæret resten for folkefjender. Men en enkelt amatøropfinder (Mark Wahlberg) og hans familie er nøglen til at hjælpe Optimus Prime og dermed redde menneskeheden, mens nedrige kræfter gør alt for at forhindre det.

Med fare for at ødelægge plottet, så kan jeg afsløre, at menneskeheden overlever, minus de uheldige, der står i vejen for de afsindige slåskampe, der finder sted i adskillige millionbyer. Infrastrukturer bliver smadret noget så eftertrykkeligt, og mere lækkert spektakulær ramasjang skal man lede længe efter. Det er jo smukt, for fanden. Og dumt som ind i helvede med 400 km/t.

Michael Bay smeder som få solnedgang, ødelæggelser, biljagter og patriotisme i Texas (jeg sværger, der er et flag i hver scene på Wahlbergs farm). Men at han får drysset så meget mytologisk faldera over virkeligt stupide replikker er næsten for meget af det gode.

At Bay mener, at det er nødvendigt med hele tre manusforfattere og et forsøg udi en Tolkienisering, siger noget om hvor meget ost med ost på, vi har her. Og alligevel er det overflade, vi ridser lige akkurat autolakken, ikke mere.

Det, der redder filmen, udover at den er hamrende flot, er gode kræfter som Stanley Tucci (Steve Jobs om Bond-skurk) og Kelsey Grammer. De slår hjernen fra og skuespiltalentet til, så man næsten tilgiver, at sætninger som ”Innocent people die, like, all the time” får gravitas. De slår sig løs, fordi de ved, det er langt ude. Ken Watanabe og John Goodman gør deres bedste i anonyme roller.

Og dermed formår filmen også at grine lidt af sig selv. Jorden er en stor kulisse, der kan tæves på, uden at apokalypsen er farlig for alvor. Man er djævelsk godt underholdt, men muligvis lidt dummere efter tre timers Carmageddon. Og ja, serien bliver nok ved. Lad, tag sigte, skyd, gentag.