Storm over Ramasjang

Højt svævende over publikums hoveder ankommer de kendte og elskede ’Ramasjang’-stjerner Onkel Reje, Motor Mille og Hr. Skæg til teatret. De har taget et flyvehop ud af tv-skærmen og lander lige her på en stor ø på Østre Gasværk Teater. 

Tunge tordenskyer cirkler faretruende under loftet og lysende tulipaner springer ud med glimmerstøv. Hele gasværkets store, runde sal er omdannet til en magisk eventyr-ø. Det er virkelig en flot opsætning, Mie Riis har stået for.  

Onkel Reje (Mads Geertsen) slår sig ned på øen, hvor han møder en kvinde med ben i næsen: Heksen Frøken Storm (operasangerinden Andrea Pellegrini). Hun tager ham med, ja, storm, og Onkel Reje opgiver hurtigt alle planer om at vende hjem til Ramasjang-øen igen. Men Motor Mille (Mille Gori) og Hr. Skæg (Mikkel Lomborg) savner deres Onkel Reje og kommer kort tid efter for at hente ham. Det bliver ikke helt nemt, men hvordan det hele ender, må man tage en tur i teatret for at finde ud af. 

10-årige Asta synes, at forestillingen er sjov, men at der er lidt for mange sange. Det bliver lidt kedeligt, og hun har også svært ved at høre, hvad Frøken Storm synger, fordi det er opera. Den skønne, politisk ukorrekte facon fra ’Ramasjang’ har manuskriptforfatter Pelle Møller bevaret på bedste vis. ”Jeg smører mig lige ind i bruncreme, du ved, den der smager af Nutella,” siger Onkel Reje eksempelvis til sin nye kærlighed. 

Det er fedt, at der hist og her også falder en kommentar til de voksne, som da Frøken Storms hoftjener, der er en blanding af menneske og busk, selvfølgelig har navnet Arnold – Arnold Bus(c)k. Men jagten på at tilfredsstille det voksne publikum bliver måske lige en snert for desperat, da Onkel Reje til salens store stilhed står og fægter med en dynamitstang som penis og da refrænet ”knalde hele natten” lyder igen og igen fra de store højtalere. 

Onkel Skægs mere ufrivilligt morsomme karakter fungerer omvendt virkelig godt. Som da han og Motor Mille – der har det unge publikum i sin hule hånd – forsøger at få hjælp fra øens buske, og Hr. Skæg straks begynder at lede efter sin ”parlør til buske”. 

Musikken er et superstærkt og bærende element i forestillingen. Som voksen er det fedt med en vaskeægte operaheks, og kapelmester Anders Ortman gør et overordentligt godt stykke arbejde i sit skønne mågekostume. Som både livemusiker og foley artist sætter han stemning på alle scenens små som store bevægelser. Præcist og finurligt på samme tid. 

Det er tydeligt, at historien går rent hjem hos børnene. De griner og hepper og hjælper til alt hvad de kan. Med teatervante øjne bliver det også hurtigt tydeligt, at forestillingen er bygget op over en gængs model, og det bliver simpelthen lidt for forudsigeligt. Det er næsten som om, holdet har lavet en ingrediensliste over alt det, børn elsker i teatret, og så taget den fra en ende af: Gemmeleg, slåskamp, sej breakdance, forhekset helt, uhyggelig nat osv., osv. Men fred være med det, det virker jo! Og tilsat den skønne æstetik og Anders Ortmans fantastiske enmands-liveorkester bliver ’Storm over Ramasjang’ en god – og sommetider fortryllende magisk oplevelse.