pixel

Peter Pan

  • Folketeatret
  • premiere 12. oktober 2017
  • 5.04

Fakta

FAMILIESHOW

12. oktober - 3. december 2017, samt turne 2. februar - 11. april 2018

Folketeatret 

”Børn nu om stunder ved så meget. De tror ikke på feer mere. Og hver gang et barn siger: jeg tror ikke på feer, er der en fe et eller andet sted, der falder død om.”

Sådan siger Peter Pan (Michael Slebsager) formanende til Wendy (Mille Gori) ved deres første møde på Ønskeøen. I Moqi Simon Trolins udgave af ’Peter Pan’ er døden ganske present. Et tungt tema, som i denne opsætning aldrig bliver ufordøjeligt. Trolin forholder sig gennem sine karakterer til livets endeligt på en knivsæg – på den ene side humoristisk og let, på den anden side alvorlig og dyster. Og så er det en forestilling som altid er i børnehøjde, men også er ganske morsom for de voksne. 

Michael Slebsager beviser sine mange talenter forestillingen ud og leverer en naturlig og stærk præstation som drengen, der aldrig ønsker at blive voksen. Mille Goris debut som skuespiller er en succes. Det charme og overskud som Gori leverer i ’Motor-Mille’ på Ramasjang er med på scenen i ’Peter Pan’, og hun har et fint nærvær og godt sammenspil med Slebsager.

Danser Christel Stjernebjerg leverer en halsbrækkende, smuk, akrobatisk og morsom Klokkeblomst. Et forrygende valg i forestillingen er at gøre Klokkeblomst til en flue som kommunikerer via en småspydig summen, som kun Peter Pan kan forstå. Det er befriende at Klokkeblomst ikke bare er en yndig fe, men en brovtende og ilter flue. 

Trolin har allieret sig med scenograf Julian Toldam Juhlin, som har skabt et vidunderligt æstetisk udtryk som holder sin neon-flimrende intensitet gennem hver scene. Helt fra børnenes hjem til den eksotiske Ønskeø er der en gennemgående rød tråd, hvor flamingoer og plysbamser i glasmontre er metaforer for barndom, livets forgængelighed og det første kys. 

I denne historie er Peter Pans fjende ikke ond, men bare ked af det. Lars Bom spiller en sortseende og ulykkelig Kaptajn Klo, som ikke blot er endimensionel ondskabsfuld tyran, men egentlig blot et såret barn, som han selv understreger. Bom er en rigtig bad guy og sammen med en befriende bandende og svovlende Ole Boisen som Smisk et super velkomponeret makkerpar. 

Trolin har opnået at vende vrangen ud på Sir James Matthews klassiske ’Peter Pan’-historie fra 1904 og gjort det til sin helt egen dette efterår 2017. Stadig tro mod historien, og med et vigtigt fokus på døden. Med ukuelige skuespilpræstationer på jorden som i luften i Juhlins vidunderlige scenografi, kan ’Peter Pan’ på Folketeatret helt klart anbefales til børnefamilien og barnlige sjæle.  

Mest læste

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling