Steve Jobs

Steve Jobs. Fornavn OG efternavn. Det er alligevel sjældent, at en biografisk film har så kontant og ukunstlet en titel. Havde filmen heddet Steve, havde der været en indikation af, at vi skulle helt tæt på – ind til den virkelige Steve Jobs. Ind til der, hvor det gør ondt, og hvor selve intimiteten gør det svært at distancere sig fra hovedpersonen, uanset hvor sympatisk han eller hun er.

Men det er ikke instruktør Danny Boyle og manuskriptforfatter Aaron Sorkins intention, at vi skal tæt på. Det er ikke den slags portræt, så der er ingen grund til at komme på fornavn. Steve Jobs var alligevel meget bedre til at være Steve Jobs end til at være Steve, familiefaderen, vennen, elskeren med mere.

’Steve Jobs’ er filmet i tre akter med afsæt i tre afgørende lanceringer af produkter. Hver gang befinder vi os behind the scenes med et voksende publikum, der utålmodigt venter på, at fænomenet Steve Jobs skal indtage scenen og løfte sløret for sin seneste digitale revolution. De tre akter er alle filmet i realtid med stram koreografi, lynhurtig dialog og skuespillerpræstationer med et råderum, man normalt skal i teatret for at opleve.

I centrum er Steve Jobs og et mindre ensemble af tilbagevendende figurer i hans liv, der alle som en lider under hans komplet manglende sans for begrebet andre mennesker. Storhedsvanviddet er galoperende, allerede inden storheden indfinder sig. Han skylder ikke nogen noget, selv når han gør, men man behøver jo heller ikke at være et godt menneske for at få succes i livet.

Michael Fassbender er brillant i rollen. Umærkeligt formår han – et eller andet sted mellem de lange dialoger – at skildre Steve Jobs med en flig af sårbarhed, som i sidste ende er den afgørende formildende omstændighed, der redder ham fra at blive set som et komplet dumt svin.

’Steve Jobs’ er seværdig af mange årsager. For det eminente spil af Fassbender, Kate Winslet med flere. Men i lige så høj grad for de kronologiske snapshots af begivenheder, der ændrede hele verdens måde at kommunikere med hinanden – orkestreret af en mand, der ikke mestrede kunsten privat.