The Killer

Det er svært, ikke at have høje forventninger, når David Fincher kommer med en ny film. Manden der fik os alle til at hoppe i biografsædet med ’Se7en’, få blodsmag i munden af ’Fight Club’ og gav et indblik i venner og fjender med ’The Social Network’ - for blot at nævne nogle enkelte.

Denne gang er det fortællingen om en lejemorder og allerede der begynder man automatisk at overveje om man skal have en pude med i biografen, hvis det nu bliver for uhyggeligt. Lad puden blive hjemme - det eneste uhyggelige ved filmen er dens dræbende langsomme tempo. Bevares, der er da vold og blod, men essensen af filmen er mere filosofisk, om man vil. 

“Hvis ikke du er i stand til at udholde kedsomhed, er dette ikke et arbejde for dig”, siger den navnløse lejemorder (Michael Fassbender) i en voiceover, der løber gennem hele filmen, mens han venter i en bygning højt oppe i Paris for at skyde det næste offer, han er blevet hyret til at myrde. 

Ventetiden går med at lave lidt yoga, fifle med sit våben og kigge ind i hverdagen hos helt almindelige mennesker, mens han indvier os i at han holder af at lytte til The Smith, mens han er på job. Klæder sig som en tysk turist for at forsvinde i mængden, for ingen gider tyske turister og derudover fremsiger sine lejemordermantraer: "Stol ikke på nogen. Hold dig til planen. Improviser aldrig. Medlidenhed er svaghed. Svaghed er sårbarhed."

Han ser ud til at være den fuldendte professionelle; detaljeorienteret og kontrolleret. Og så kommer det skæbnesvangre øjeblik, hvor han endelig har mulighed for at trykke på aftrækkeren... og han misser. Sådan noget slipper man naturligvis ikke godt fra, der findes et lejemorderkodeks, og han begiver sig snart ud på et hævntogt efter lidt ballade på hjemmefronten. 

Fassbender holder de få nødvendige ansigtsudtryk udmærket gennem filmen, men det er tydeligt at der ikke har været det helt store materiale at arbejde med. Filmen er baseret på en graphic novel af Alexis Nolent og Luc Jacamon og bearbejdet af Finchers gamle partner in crime på ’Se7ven’, manuskriptforfatter Andrew Kevin Walker. 

Desværre bringer filmen intet nyt og friskt med sig. I enkelte scener syntes Fincher faktisk at tage lidt for let på hitman-genren, eksempelvis midt i en ellers ganske imponerende koreograferet og brutal kampscene med en kickbokser, der forsøger at dræbe lejemorderen, som i håb om at finde en kniv rækker ned i en køkkenskuffe og ender med en ostehøvl i stedet. Høhø…øv altså.

De seks kapitler plus epilog, som ’The Killer’ er inddelt i, forbliver desværre en langsom, trist og ikke overraskende affære. Selv i de mest underholdende scener har den for få spor af Finchers ellers så eksplosive kreativitet.