pixel

Spørg de voksne

  • Republique
  • 5.04

Fakta

DRAMAKOMEDIE
26. oktober – 23. november

Republique

Foto: Per Morten Abrahamsen

Det handler om livet. Seks personer i seks forskellige stadier af livet. Det handler om selvrealisering, selvforståelse, selvindsigt. Og de er både selvfede og har selvlede. Ganske enkelt en forestilling om at være menneske.

’Spørg de voksne’ er en vaskeægte Kamilla Wargo Brekling-forestilling med det moderne menneskes liv og problemstillinger som dramaturgisk udgangspunkt. I fragmenter leveres historier frit digtet over skuespillernes egne fortællinger. Hvor skal man lægge trykket, når man ønsker tillykke for at virke oprigtig glad på andres vegne? Hvorledes skal man placere den ene fod foran den anden for at få en gang, der afspejler det menneske, man ønsker at være?

Historierne om det moderne menneske med de banale problemer. Angst og lykke kæmper om pladsen i hovedet. De seks personer søger meningen med livet. Det er særligt ærlige historier, der fortælles på Republiques store scene. Indrettet med kasser, brædder og plader i krydsfiner, der hele tiden kan flyttes rundt og ændres. Meget symbolsk.

Skuespillerne spiller sig selv. Jens Jørgen Spottag i bar veltrænet overkrop, der drømmer om at dø på toppen, og se kone og ekskone tude om kap til begravelsen. Camilla Bendix, der overhovedet ikke har brug for hjælp, og som er mindst ligeså lækker som Helena Christensen – bare 10 kg tungere, men formentlig også en hel del stærkere. Elsebeth Steentoft, der let på tå danser igennem rummet, og som hader at være en gammel mother fucker. Joen Højerslev, der vil feste hele dagen, og som hele tiden søger mod toppen. Danica Curcic, der aldrig vil fortryde noget, men som ikke kan mærke sig selv. Og Mads Wille, der er midt i 40 års krisen.

Det moderne menneske er evigt søgende, konstant på vej videre mod noget bedre og noget mere sandt. De tager konstant stilling til sig selv. Selvom ’Spørg de voksne’ er et humoristisk øjebliksbillede af de seks skuespilleres sindstilstand, ligger der en alvorlig undertone, der klæder forestillingen.

Mest læste

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling