The Sound of Music

De grønne bjerge rejser sig over scenen på Det Ny Teater, og i dalen under dem finder vi aftenens hovedrolle, intet mindre end den tidligere Popstars-vinder og musical-darlingen Maria Lucia.

Hendes smittende smil og levende øjne vandrer nysgerrigt rundt i salen, og stemmen er ikke til at tage fejl af! Med hendes kraftfulde røst åbner hun aftenen – godt nok med danske gloser, men oversættelsen af den klassiske sangtekst falder ikke til jorden.

Maria vil gerne være nonne. Måske. Eller i hvert fald vil hun gerne leve op til sit store forbillede Abbedissen (Louise Fribo), som er overhovedet på det lille østrigske kloster, vi bliver præsenteret for i første akt. Som tiden skrider frem og naturen og de smukke østrigske bjergkæder kalder, bliver Maria senere og senere ude om aftenen og det har konsekvenser. Det ender da også med at Abbedissen sender hende ud i den verden, hun længes sådan efter.

Genren musical har altid været en sjov størrelse for mig. Potentialet kan måles på to parametre: Skuespillet og sangen. Og hvis det ene aspekt halter, så sejrer det andet oftest. Min oplevelse er, at det for det meste er de stærke sangere, som bliver castet til de store roller, nu hvor det er en musical, og det meste af tiden naturligvis går med sang. Det slående ved ‘The Sound of Music’ her er at de talentfulde sangere også er vidunderlige skuespillere med stor sans for den vigtige timing og fine nærvær.

Jens Jacob Tychsen som familien von Trapps overhoved er Marias modstykke – den hårde kaptajn smelter dog langsomt i Marias nærvær, og det er en fornøjelse at se de to bevæge sig tættere på hinanden. Tychsen er altid tilstedeværende på scenen, og man kan ikke lade være med at grine af hans humoristiske ømhed, som han omfavner så godt.

Ikke blot de voksne leverer en flot præstation, men også børnene udviser høj standard i både sang og skuespil – måske er det disse aftener der udklækkes fremtidige musicalstjerner på Det Ny Teater. Noget kunne tyde på det.

Da familien bliver drevet på porten i starten af Anden Verdenskrig og febrilsk søger væk fra det land, som de kalder deres hjem, kan jeg ikke lade være med at tænke på den situation som Europa står i lige nu. Von Trapp-familien bliver flygtninge, fordi de står ved det, de tror på og kræver deres frihed. Dette var med sikkerhed ikke en specifik reference som iscenesætteren Daniel Bohr har tænkt sig til, men måske er ’The Sound of Music’ mere aktuel end nogensinde før i Danmark. Jeg kan i hvert fald godt lide tanken om, at en mainstream, klassisk forestilling opsat på Det Ny Teater spejler sig i sin samtid og dets problemer.