Skam3

Skift! En leg med tiden: Minut for minut, som de to hovedpersoner gerne vil betegne deres forestilling. Men måske ligeså meget en leg med kontrol. Over de overvældende følelser, der endnu ikke kan hverken forstås eller tackles. Så hvis man kunne stoppe tiden ved enten at blive i øjeblikket, eller at springe videre til næste bedre øjeblik.

Forvirret, febrilsk og forelsket. Det har også været hovedtemaer i de to forudgående teatershows baseret på den fænomenale norske tv-serie af Julie Andem. Men tredje sæson gav lige et ekstra kick i undergulvet for den frimodige og medrivende skildring af to fyres spirende kærlighed til hinanden. 

Isak (Lue Dittmann Støvelbæk) og Even (Nikolaj Groth) nærmer sig hinanden som alle andre unge forelskede, eller næsten, for scenen med ostesandwich tilsat masser af krydderier er virkelig spøjst original. Senere en poolscene, der spejler sig i Evens yndlingsfilm, Baz Luhrmanns ’Romeo & Julie’; og så den maniske skift-scene i hotelsuite, der går i loop indtil Even forsvinder nøgen ud i byen.

For Even er bipolar. Det er naturligvis skildret meget dybere, utilregneligt og prekært, i tv-serien, men dramatiker Line Mørkehøj og instruktør Anders Lundorph (der har overtaget fra Martin Lyngbo) tuner smart nok følelsen ind med ideer om paralleluniverser, om at spille flere roller og at tænke sig til at der er flere mennesker omkring os. Vi er ikke alene hvis vi bliver ved med at skabe noget omkring os, om end det indimellem kun er forestillinger. 

Således spiller alle omkring hovedpersonerne flere roller – også på tværs af køn og alder – og især Fanny Bornedal (der var Noora i ’Skam2’) gør herligt indtryk som den bramfri ven Magnus og den elskelige Emma, der gerne vil kæreste med Isak. Og Andreas Dittmer er igen vidunderlig som Isaks homo-roomie Eskild, der med kærlig fremdrift støtter ham. 

Men de er kun krydderi på Isak og Evens historie, som her er lidt forenklet og fokuseret i deres kærlighedshistorie. Ingen andre temaer og personer følges her, som i de andre forestillinger. Det bliver noget mere ensidigt, uden modspil og konflikter. Men fortællingen er ægte, og ensemblespillet skønt og vedkommende.

Igen viser ’Skam’-universet, vigtigheden af at dine venner altid er der for dig. For at vise at der ikke er noget at skamme sig over, at åbenhed og nærhed løser forviklinger, og at det vigtigste er at have hjertet med. Isak og Even kan skifte scene, stoppe tiden og andre krumspring, men de kan ikke ændre deres følelser. Og i sidste instans handler det om en ting – der her brager frem i neon bag en væltet væg. Tro, håb og kærlighed. 

Alligevel mangler ’Skam3’ lidt af den vellykkede energi fra ’Skam1’ og ’Skam2’. Mobil-tekster samt lyde er tilbage, uden SoMe-opdateringer, men man savner igen det sjove slang, der karakteriserer slænget. Og så er der alt for lidt af den fede musik, som booster handlingen og følelserne. Meget kvindefikseret er der Taylor Swift, Robyn, Lizzo og Meghan Traynor, men de trænger ikke helt igennem som de bør.

’Skam3’ er stadig udmærket ungdomsteater, der møder sine publikummer i øjenhøjde og giver plads til den ind- og medlevelse som dette fænomen har skabt helt exceptionelt. Ligepå og insisterende, befriende ærligt og kærligt. Nutidigt og fremadskuende – eller lige der hvor de unge er! Og der venter endnu en udfordrende fjerde forestilling med et højaktuelt emne og Sana i fokus.