Revival

Fra den ene yderlighed til den anden finder jeg dagen efter et avantgarde-eksperiment mig selv på en rød løber til gallapremiere på dinnershowet 'Revival'. Helt uerfaren med denne form for underholdning tripper jeg spændt ind under den enorme hvælving, hvor stearinlys på hvidklædte duge lyser salen op.

Dette er et show og derfor med garanti hverken politisk eller på nogen måder radikalt. Med en stor tår rødvin forsøger jeg at synke mine fordomme og sænke paraderne for de hvidhårede, åleslanke piger og de brune, halvnøgne muskuløse mænd. Dette er et show, og publikum vil se store smil og skønhed svøbt i pailletter, og jeg går gerne med på legen.

En blomkålssuppe bliver serveret og min første udfordring er at spise, se, og også konversere med min bordherre på én og samme gang. Jeg bliver hurtigt taknemmelig for numrenes ligegyldighed, da det ville være en umulighed at få de nu ankomne kanapeer ned, hvis man samtidig også skulle føle noget.

Og føle gør jeg ikke. Numrene på scenen kunne ikke være mere ligegyldige. Fire mænd i jakkesæt udtrykker gennem en kluntet koreografi banal kærlighed (som burde været tilegnet Take That), og en lystig pige tager dem alle med om bag scenetæppet. Ikke stor kunst, men muntert nok. Jeg savner dog en smule selvironi, der i mange situationer kan redde utroligt meget.

Vi vil – om noget her blandt levende lys og middelmådig mad – gerne forføres og tages med. I stedet forsøger de stakkels mennesker på scenen at illustrere revolution med et nummer med temaet "we are the 99 percent". Lad være med det, det klinger helt utroligt hult.

Med and på tallerkenen synes showet dog at vokse, og vi bliver draget ind i fantastiske sangpræstationer, hed romantik og nervepirrende akrobatik. Humøret stiger og desserten er en chokoladebombe af karakter. Aftenen ender, efter mærkelige universer som Indiens Bollywood og en computers cyberspace, i et stort dansegulv, hvor en DJ virkeligt forstår at varme op under os.

Da vi omsider vender hjem mod de mere velkendte værtshuse, er jeg velbespist, underholdt og i et skønt humør. Men denne yderlighed kræver godt humør og penge på kistebunden. Sjælen er for længst forsvundet og jeg kan konstatere, at jeg nok aldrig får opbygget en stor erfaring indenfor store smil og glitrende pailletter.