Ørkenens Sønner: En fez i en hornlygte

Lad det være sagt med det samme; jeg var ude af mit rette element, som sædvanligvis er på de københavnske stenbroers små scener, da Ørkenens Sønners nye show ’En fez i en hornlygte’ havde premiere i Bakkens telt. På Bakken hører der sig kulørte lamper til, og dem var der rigeligt af denne aften, en del af publikum var iklædt smoking og en fez, logebrødrene til herrerne Niels Olsen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Reher, som under fanfaren ”FisseFisseFezFez!" leverede et lummert show under bæltestedet. Traditionen tro. 

Det var en tvist, for den politiske korrekthed er ikke gået Ørkenens Sønner forbi. For at tilgodese tilhængere af #metoo og alle de andre kritiske ryster, der ikke finder store babser, latrinær humor og god gammeldags objektificering af kvinder specielt morsomt. Det var selvfølgelig mest for sjov, men rigtig sjov eller spændende blev den kritik bare aldrig, men måske jeg også bare tilhører det forkerte køn og har den forkerte alder til helt at forstå Ørkenens Sønner. Omkring mig grinte folk, måske fordi langt de fleste var hvide, midaldrende mænd. I den ombæring blev det sjoveste, da Niels Olsen optrådte i lilla lingeri med visen ’Bøsser med sutsko.’ 

Fjertemanden lavede candyfloss ved at sluge sukker og farvestof, blive rystet lidt gennem i en centrifuge for derefter at skide candyflossen ud på en pind, og De Glade Bedemand lavede jokes med rustne rustvogne. Temaet var død, og vi startede da også med at få blandt andre Dracula og Frankenstein på scenen. Det, hvor det fungerede bedst, var da Søren Pilmark i en sketch om at blive gammel, i ren glemsomhed glemte hvor mange mikrofoner han havde båret ind på scenen, inden han påbegyndte en sang om at blive gammel. Så simpelt kan det være.  

Man får sig en totaloplevelse, når man ser Ørkenens Sønner. Ind imellem ved kostumeskift kørte ’Game of Scones,’ og i stedet for et program, fik man Cairo Amts Folkeblad, som mestendels indeholdte store bryster og andre nøgne dele af den forunderlige kvindekrop. Håbet om mange grin udeblev en anelse, men en oplevelse, det er ’En fez i en hornlygte.’