pixel

Miraklet på Hudsonfloden

  • Clint Eastwood
  • premiere 8. september 2016
  • 5.04

Fakta

ACTIONDRAMA

Originaltitel: Sully

Premiere 8. september

Filmen, som medie, er lige så stille ved at ændre sig. Mange af de fortællinger den før leverede, er blevet overtaget af tv-mediet. Og selvom filmen altid har portrætteret virkelige menneskers liv, er der en klar stigning i skildringen af det almindelige, men usædvanlige menneske. Så meget så Oscar-uddelingen nærmest flyder over af film som ’Dallas Buyers Club’ og ’Teorien om alt’.  Den Hollywood-bølge har nået selveste Clint Eastwood, som med ’Miraklet på Hudsonfloden’ netop fortæller historien om en almindelig mand, som træffer den ualmindelige beslutning, der redder en hel flybesætning.

Piloten Sully (Tom Hanks) tager på arbejde på en helt almindelig dag, og da dagen er omme, er han Amerikas helt. Filmen skildrer Sullys dage efter hændelsen. Han er strandet på et hotel i New York, sammen med sin co-pilot (Aaron Eckhardt), mens havarikommissionen gennemgår nødlandingen og faktisk prøver at bevise at han tog den forkerte beslutning, selvom han reddede mange liv. Samtidig fortælles historien om hvordan denne almindelige amerikaners virkelighed momentært bliver drejet, endevendt og fuldstændig uvirkelig, da han har landet flyet og det store nyhedscirkus går i gang.

Clint Eastwood viser endnu en gang, hvor eminent han er til at fortælle den menneskelige historie indefra. Til at skildre menneskers liv i intense, usædvanlige situationer. Denne gang gør han det i en actionfilm uden de sædvanlige spændingsfaktorer og store udsving, som mange film i den genre ofte har. I stedet er kameraet inde i hændelserne, inde i det underspillede intense drama, uden at dømme og uden at udlevere. 

Samtidig med at Eastwood, og manuskriptet med helt rolig hånd drysser Sullys minder om flylandingen, ud mellem de handlinger der udspiller sig i dagene efter styrtet. Spændt og engageret hele vejen. Det er meget troværdigt. Det skyldes ikke mindst Tom Hanks, som i denne film leverer en præstation på højde med sin instruktør. ’Miraklet på Hudsonfloden’ manifesterer ham som en af branchens absolutte sværvægtere.  Det er de færreste der så underspillet og finmasket kan portrættere menneskers tanker, følelser og overvejelser, så publikum kan mærke det helt ned i hans suk og stemmebrug.

Til tider stagnerer historien en smule, men det er heller ikke nemt at skulle gengive høringer i en havarikommission med alskens tekniske gengivelser. Eastwood løser det hæderligt, imens Hanks og Eckhardt kører et helt imponerende parløb, der til tider gør en i tvivl om ikke det ER dem, der fløj det fly. Det er helt formidabelt.

’Miraklet på Hudsonfloden’ er en velfortalt, virkelig historie, som bringer publikum helt ind i pilotens redning af passagererne og den lurende potentielle katastrofe, og som samtidig fortæller historien om at være menneske – i umenneskelige situationer. 

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling