Kan AI designe København?

Kan vi bede AI — kunstig intelligens — om at designe fremtidens hovedstad?

Spørgsmålet er højaktuelt her næsten præcis et år efter, at OpenAI lancerede ChatGPT, der for alvor satte kunstig intelligens på dagsordenen og fik alt fra læger til programmører til at spørge sig selv, om de snart ville blive overflødige. 

Kan AI gøre det hele bedre, end vi selv kan? 

Vi satte os for at undersøge sagen med en af de billedgenererings-AI'er der er mest brugt i arkitektkredse og den måske mest udviklede lige nu: Midjourney, version 5.

Generisk, ikke specifikt

I Midjourney indtaster man en række keywords efter eget valg, og på relativt få sekunder leverer Midjourney fire bud på en visualisering af de valgte ord.

Allerøverst i denne artikel har vi bedt Midjourney om at levere højhuse ved Frederiksholms Kanal i stil med Antoni Gaudi —den verdensberømte Barcelona-arkitekt der blandt andet har tegnet La Sagrada Familia. 

Lad os bede Midjourney om et par bud mere på samme opgave:

Det er bestemt ikke kedeligt, og hvis man kniber øjnene lidt sammen, ligner det noget, der godt kunne foregå i København — den øvrige arkitektur ser i hvert fald lidt dansk ud.

Men kanalen er tydeligvis generisk. Der er ikke særlige kendetegn, der identificerer den som Frederiksholms Kanal eller en særligt københavnsk kanal. 

Og her støder vi allerede på visualiserings-AI'ens måske største begrænsning: Den kan ikke placere ens ønskede bygningsværker i en specifik kontekst — på en specifik placering.

Ikke endnu, i hvert fald. Det ligner lidt, men det er ikke København eller Frederiksholms Kanal.

Design af byrum?

Er det bedre, hvis vi ikke beder om nye bygningsværker, men om redesign af byens rum?

Vi beder om at få lov at se en bilfri H.C. Andersens Boulevard med træer, cyklister og fodgængere:

Rart ser det ud. Og Midjourney rammer skalaen ganske godt i forhold til H.C. Andersens Boulevards bredde og størrelsen på de bygninger, den er rammet ind af.

Men vi er tydeligvis ikke på H.C. Andersens Boulevard. Her er ingen velkendte fikspunkter, der får os til at knytte visualiseringen til en mulig fremtid for netop H.C. Andersens Boulevard. Her er hverken Glyptotek, Industriens Hus eller rådhus.            

Samtidig er her dog håndgribelige idéer til, hvordan man kunne indrette vejen, hvis den kun skulle rumme en enkelt bilbane eller to. Stenlægningen omkring træerne er f.eks. så høj, at den også kan bruges som bænk. Vejbanens belægning er opdelt i en mere 'toppet' del til bilerne og et planslebet bånd til cyklerne.

Også Tyskland eller Holland

Men hvorfor er f.eks. rådhuset ikke med? Kan Midjourney slet ikke tegne en kopi af eksisterende bygningsværker på trods af, at den kunstige intelligens har trænet sig selv ved igen og igen og igen at se på millioner af billeder?

Lad os bede Midjounrey komme med et bud på et redesign af Rådhuspladsen i København:

Mjaa ... mjoo. Igen ligner det noget. der godt kunne være Københavns rådhusplads, men tydeligvis ikke er det. Med lidt god vilje kunne sidegaderne i baggrunden godt være Strøget og Vester Voldgade, men der skal ret beset nok lidt mere end lidt god vilje til.   

Midjourney forstår, at vi vil have en større bygning, der skal gøre det ud for et rådhus. Og igen ligner den flankerende arkitektur noget, som man godt kunne finde i København. Men vi kunne også sagtens være i Tyskland eller i Holland.  

Samtidig er det dog svært ikke at dvæle lidt ved det foreslåede deisgn. Der ville ikke være så meget plads til at byde Jonas Vingegaard velkommen hjem efter endnu en Tour de France-sejr, men de store, organisk formede bassiner med springvand — omgivet af mange muligheder for at sætte sig ned — ligner ikke noget helt dårligt alternativ til dagens forhold.

Nyt operahus?    

Midjourney har tydeligvis lært, at København er en havneby. Med mindre man specificerer, at man gerne vil have et billede fra en gade — eller uden vand — så placerer Midjourney i mere end 50% af tilfældene sine illustrationer af en ny bygning i København ved havnen.

Beder man om et nyt operahus til erstatning for Mærsks og Henning Larsens fra 2004 — man har lov at drømme — så ligger alle forslag ved vandet. Midjourney har tydeligvis noget forståelse for kontekst og dagens virkelighed — men altså uden at kunne inddrage helt konkrete elementer fra København.

Til gengæld kan vi bede Midjourney om at designe et nyt operahus inspireret af forskellige, velkendte arkitekter.

På få minutter — og med et minium af arbejde — har vi seks bud på et operahus til København.

Hvorfor Midjourney's bud på et design af den danske arkitekt Bjarke Ingels er dét, som ligger nærmest det generiske design uden specifikation af en stilart, er svært at spekulere sig frem til. Men det kan hænge sammen med, at Ingels' designs i høj grad er børn af sin tid — geometriske elementer der er vinklet lidt og/eller forskudt af hinanden.     

Det er noget, som Midjourney har set så mange gange, at det for den kunstige intelligens danner skabelon for nutidig arkitektur uden en bestemt afsender.     

Masterplaner, måske?

Inden vi lukker ned for Midjourney, beder vi den komme med bud på løsninger af tre aktuelle byudviklings-projekter i København.

I januar får vi vinderne af idékonkurrencen for Refshaleøen at se, og næste skridt for halvøen er en strukturplan og en masterplan for de mange nye byggerier og grønne områder, der er på vej. 

Kan vi måske bare springe alle de måneder og konkurrencer over, og i stedet få Midjourney til at spytte en masterplan ud på en par minutter?

Svaret bliver et klart nej.

Med keywords som top-down og masterplan forstår Midjourney, at vi gerne vil have en plan og ikke endnu en visualisering i gadeniveau. Og på trods af Refshaleøens meget danske navn, så forstår Midjourney tilsyneladende også, at det skal ske ved vandet — på noget der ligner en halvø.

Men herfra forstummer skaberglæden en hel del. Halvøens omrids er generisk og har ikke meget med den virkelige Refshaleøen at gøre — selv om skalaen ikke er skudt helt ved siden af.

Kort sagt: By & Havn og Refshaleøens Ejendomsselskab kan ikke nøjes med et 30 dollar abonnement på Midjourney, men må bede byens kreative om hjælp, og lade processen tage den tid, den tager.

Indtil videre i hvert fald, for AI udvikler sig hurtigt. Meget hurtigt.

En moderne tilbygning?

I byens hjerte har Nationalmuseet planer om at fjerne en hel del af sine gamle bygninger til fordel for en "topmoderne" udgave.

Det er arkitektonisk og kulturelt ikke nogen helt nem opgave at fjerne en stor del af et knap 100 år gammelt museum for i stedet at lade det supplere af nybyggeri, som også skal passes ind mellem den del fra 1700-tallet, der er fredet.

Hvordan mon Rem Koolhaas og firmaet OMA — der står bag den ofte udskældte Blox ved Langebro lige nede ad gaden — ville løse dén opgave? Kan moderne, hollandsk konceptualisme gå i symbiose med dansk rokoko med lidt hjælpe fra AI?

Det må om ikke andet være interessant at prøve af, så det gør vi. Vi beder om en tilbygning til Nationalmuseets rokoko-bygning — udført af OMA: 

Ikke helt skidt.

Det eksisterende Nationalmuseum ser ikke ud som på billederne, og det er svært at få Midjourney til at forstå, at tilbygningen primært skal ske inde bag de eksisterende facader, sådan som det er Nationalmuseets plan.  

Men det er ikke umuligt at forestille sig, at Blox's arkitekt ville aflevere noget a la dét her som et forslag, når Nationalmuseet formentlig til næste år udskriver en konkurrence for projektet.       

Redde en aprilssnar?

Til sidst tager vi forbi Vesterbrogade, hvor der godt nok ikke er aktuelle planer om nogen ændringer, men hvor Magasinet KBH i en aprilssnar fortalte, at overborgmesteren vil gøre gaden til en ren cykelgade med brede fortove.

Det var en lille spøg, som Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, ikke fangede, og derfor skrev han efterfølgende en helsides artikel i avisen, hvor han forbandede tanken langt væk.

Kan Midjourney måske overbevise Dahl om, at en brogade uden biler — men med flere cykler og træer — ikke er så dårlig en idé?

Det er svært at blive sur på Midjourney's idé.

Igen er vi et sted, der godt kunne være København. Skalaen og arkitekturen sidder ikke alt for langt fra lige i skabet.

Det skrider lidt med to cyklister på fortovet og et lidt tilfældigt placeret lyssignal, men her er realistisk cykelparkering, og vi får et bud på, hvordan de nye, brede fortove kunne blive indtaget af butiks- og caféliv.

Det er dog stadig svært helt at se visualiseringen som værende af Vesterbrogade. Vi mangler referencer fra virkeligheden for at gøre illusionen mere overbevisende.

Lavet til pæne billeder

Man behøver ikke mange flere billeder end her for at forstå, hvad en AI som Midjourney kan i kontekst af bydesign og arkitektur:

Vi kan på sekunder få nogle visuelle idéer, som passer nogenlunde ned i den kontekst, hvor vi gerne vil have dem.

Men Midjourney kan ikke lave et realistisk bud på en helt konkret ændring — et helt konkret sted. Den kan ikke fortælle os, hvordan vi bedst muligt kan indrette København og derefter gøre det meste af arbejdet for os.

Det skyldes, at Midjourney primært er designet til at lave pæne billeder — og ikke logiske masterplaner eller funktionelle bygninger.

Midjourney kan dog levere værdig inspiration til første led i designprocessen og bliver allerede brugt som sådan af flere arkitekter — f.eks. af verdenskendte Zaha Hadid Arkitekter. I stedet for at tegne fem skitser af fem forskellige koncepter kan arkitekten vise sin kunde fem AI-genererede billeder for at spore sig ind på, hvilken retning, der er mest interesse for.

I stedet for kun at bruge tekst, kan arkitekten også vælge at "føde" AI'en ved at uploade en lynhurtig blyantskitse, som AI'en så bruger som forlæg til det design, som den leverer på få sekunder.       

Er man velkendt nok — som f.eks. Zaha Hadid — kan AI altså generere designs, der er inspireret af ens egne designs fra fortiden, så man holder sig sikkert inden for kundens forventninger til menuen, samtidig med at man får nye retter på tallerkenen.

Man kan med AI således imitere sig selv, hvilket kan åbne nogle eksistentielle spørgsmål om, hvad der i sidste ende er originalt. Men det er en anden snak.

Er ens by kendt nok — som f.eks. København — kan man altså også med meget lidt arbejde få idéer, der er relevante for, hvor i verden man er. Men derfra må man selv tage over og få projektet i mål.    

Sådan vil det dog formentlig ikke være meget længe endnu.

Fremtiden for AI i byen

ANI står for Artificial Narrow Intelligence og dækker over kunstig intelligens, der er trænet til at udføre en specifik opgave, som f.eks. at udforme arkitektur eller indrette specifikke byrum.

Dét er Midjourney ikke, men LookX er blot et af flere nye firmaer, der er godt i gang inden for området. 

Man behøver ikke at tænke ret meget ud af boksen for at forestille sig en AI, der også har fået lov at træne med Google Earth og diverse databaser med topografiske data.

Pludselig vil man have en kunstig intelligens, der kan generere sit output i en helt bestemt kontekst — og som kan vise dig 1.000 bud på fotorealistiske billeder af din egen gade med en ny bygning eller ny gadeindretning. Det hele vil være baseret på eksisterende løsninger rundt om i verden men tilpasset lige netop dit sted — og tilsat lidt kreativt krydderi.         

Næste skridt i udviklingen vil formentlig være, at arkitekten klikker på det foretrukne design. Og på få minutter genererer AI'en en komplet byggeansøgning med tekniske tegninger og sender sine data videre til den BIM-software, der efterfølgende udregner præcis hvor mange ståldragere, gipsplader og forsænkede skruer, der skal bruges til at opføre byggeriet.

Derefter er det blot at give entreprenøren adgang til samme BIM-software, der via en anden kunstig intelligens styrer de fleste af de byggemaskiner, der klarer det meste af det grove arbejde.      

Ikke blot arkitektens rolle er derfor nu på vej til at blive lidt mere overflødig — eller i hvert fald grundigt omdefineret. Også byggesektoren og offentlig administration står over for en omvæltning. 

Vi er der ikke endnu. Der er et godt stykke vej fra Midjourneys bud på et Le Corbusier-designet operahus i København til en færdigprojekteret byggeplan med ingeniørudregninger, badeværelsesdesign og bestilling af krantimer. 

Men udviklingen af AI går vanvittigt hurtigt, og der er ingen tvivl om, hvilken retning udviklingen af arkitektur og bydesign bevæger sig i.

I stedet for langvarige processer med skitser, modellering, renderinger og projektering, kan AI klare arbejdet — måske blot styret af et par kompetente pegefingre, der vælger, om Københavns næste cykelbro skal være à la Gaudi eller Norman Foster.    

I en ikke så fjern fremtid vil AI i høj grad (være med til at) designe København.