Jeg taler til jer – John Kørners verden

Jørgen Leths portræt af John Kørner er yndefuldt og intelligent.

Jørgen Leth er fan, når han laver dokumentarer. Den 75-årige filmskaber orker ganske enkelt ikke at beskæftige sig med noget, han ikke synes er yderst interessant.

Derfor er det heller ingen overraskelse, at når Leth selv optræder i filmen, er det med meget få rammende ord: ”For satan, det er godt,” nærmest messer Leth igen og igen, når Kørner viser ham sine seneste værker i dokumentaren ’Jeg taler til jer – John Kørners verden’.

Ja, Jørgen, som Kørner kalder ham, er vild med de folk, han portrætterer. Sådan har det altid været. Lige fra den dansende Peter Martins, til boldkunstneren Michael Laudrup og poeten Søren Ulrik Thomsen. Men Leths styrke ligger i, at selvom han er fan, bliver han aldrig forblændet. Heller ikke af Kørner.

Helt nøgternt og inderligt viser filmskaberen, hvad det er, den kolossale kunstner Kørner kan. Vi er helt nede i hans pennestrøg og inde i hans tanker bag værker.

Vi er med, når Kørner ønsker at lave provokerende malerier efter royale standarder i kronprinseparrets nye hjem. Naturligvis godkender hoffet ikke dræbte soldater på væggen, men Kørner pakker bare sine motiver endnu mere elegant ind, så soldaterne alligevel kommer med. En detalje, der tydeligvis fryder Leth bag kameraet.

Og denne fryd smitter! Man forlader opløftet biografen, fordi man har en fornemmelse af at have været inde i hovedet på en helt særlig og interessant person. John Kørner, forstås.

Således er der altså intet nyt under den Leth’ske filmrulle: Jørgen Leth er en mester i at lave billedinteressante portrætter.