It Finishes when It Finishes

Konfetti, et rødt silketørklæde der trylles frem fra tryllekunstnerens hånd og den sorte magikerhat. Det forventes næsten at en hvid kanin og nogle ballondyr følger trop, og den gammeldags cirkuskliche ville være fuldendt.

Den barnlige magi er et af elementerne, som den græske koreograf Ioannis Mandafounis inkorporerer i forestillingen ’It Finishes when It Finishes’ med det fantastiske ensemble fra Det Kongelige Teaters Corpus. Den nuværende konstellation, der har arbejdet sammen siden sommeren 2017, består fra A til Z af: Alexander Stæger, Hazuka Kojima, Marco Herlev Høst, Nastia Ivanova, Pierre Piton og Zoé Bernabéu.

De seks dansere er i løbet af de seneste uger trænet af Mandafounis, men deres personlige stil og fysiske baggrund træder igennem i denne improvisatoriske danseforestilling, hvor der interageres på kryds og tværs, danserne indbyrdes og i høj grad med publikum. Relationen med publikum er en legende flirten og forføren, der et øjeblik trækker os ind og det næste skubber os let på afstand. Det er i disse relationer den egentlige magi opstår, frem for de små tricks, der til tider forbliver gimmicky og ikke altid bliver ført helt til dørs.

Den fysiske magi er i sit format lidt undervældende, og kun få gange udnyttes scenens muligheder for at understøtte disse. Lyssætningen forbliver den samme showet igennem, men pludselig kommer der røg, som stiger et øjeblik fra koncertpianisten Alison Smith. Hun går op i røg, mens hun sidder ved det store flygel, og man kan mærke den umiddelbare glæde hos hende, som hos et barn, der stolt fremviser sin senest tillærte færdighed. Og hun kan sagtens være stolt, hun spiller mesterligt tonerne af den Etiopiske nonne og jazzkomponist Emahoy Tsegué-Maryam Guébrou, det perfekte akkompagnement til den legende forårsforelskede i ensemblets bevægelser.

Hver aften er en ny oplevelse med ’It Finishes when It Finishes’. Sød musik kan opstå i et improviseret øjeblik. Som magi og cirkus. Når det er ovre er det ovre.