Iron Man 3

De sidste mange års superheltefilm lært publikum én ting: Det er ikke altid super at være super.

Den evindelige kamp mod kræfter, der er larger than life. Den hemmelige identitet, der tærer på parforholdet eller udsætter det for fare – listen af problemer er lige så lang som rækken af superhelte, og nu er det jernmandens tur.

Da vi forlod ham i 'The Avengers', havde han givet den gas sammen med Cirque du Shield – et menageri af superhelte, der bekæmpede overjordiske trusler. Men den hårfine sejr mod Loke og hans hær af dæmoner har slået skår i den ellers altid skudsikre Tony Stark (Robert Downey Jr.).

Frygten for ikke at kunne slå til som sig selv, men kun som Iron Man, kaster ham ud i en eksistentiel krise. Så langt, så klassisk.

Superheltelivets skyggesider kan tackles meget forskelligt. Wolverine lavede en lone wolf og fandt sine rødder, Hulk har nok bare istemt "It's not easy being green". Og i 'Iron Man 3' får Tony Stark hjælp fra filmens skurk til at distancere sig fra sin ydre jernmand og finde ind til sin identitet som teknologisk boy wonder.

Og hvilken skurk! The Mandarin (Sir Ben Kingsley, der har en fest) udfordrer Amerika ved at underminere præsidenten og militæret med uforklarlige terrorangreb. Autoriteterne har på deres side ikke fidus til Iron Mans mentale stabilitet og overlader landets sikkerhed til War Machine (omdøbt til Iron Patriot, da det navn ratede bedre i meningsmålinger), og det er først, da Tony Starks tidligere bodyguard bliver ilde tilredt af et terroranslag, at jernmanden bider til bolle. Her er en fjende, han tror sig sikker på at kunne besejre...

De hellige superhelte-treenigheder har til dato (Nolans ’Batman’ undtaget) alle haft et svagt led, og her er den tynde toer heldigvis et overstået kapitel.

Robert Downey Jr. er igen en fornøjelse som übernarcissistisk, no bullshit, bedrevidende geni, og instruktør/manuskriptforfatter Shane Blacks dialog har ikke gjort ham mindre vittig.

Man savner lidt, at Tony Stark reflekterer lidt dybere over livet som selvtægtsmand, men det har aldrig passet ind i det klassiske Marvel-popcornsunivers, så dem spiser vi med stor glæde i stedet.