Himlen over Havana

Guldpalmevinderen Laurent Cantet og den populære cubanske forfatter Leonardo Padura har i samarbejde skabt en relevant og universel film om uforløste drømme og gamle venskaber.

’Himlen over Havana’ er ikke nogen stor film, men et meget stille drama om konsekvens. Filmens godt halvanden time udspiller sig på en tagterrasse i Havana, hvor fem venner mødes efter 18 år, da Amadeo (Nestor Jimenez) vender hjem fra eksil i Spanien, efter at have forladt dem alle i 1998 uden et ord, og uden at vende tilbage til sin kone, da hun pludselig blev syg og døde.

Allerede fra starten mærker man en masse ulmende følelser, men også en masse kærlighed. Gennem en lang aften på tagterrassen kommer de fem venner tættere på hinanden, gennem snak om minder, nutid og fortrydelse – og tættere på sandheden om hvad der skete dengang. Langsomt bliver det tydeligt hvor hårdt det har været for dem der blev i Cuba, modsat ham der rejste.

Fortællestilen er beundringsværdigt naturlig. Som publikum bliver man nærmest en naturlig del af forløbet, hvilket også var tilfældet i Cantets guldpalmevinder ’Klassen’. Han har som instruktør en forunderlig måde at gøre spillestilen og samtalerne så naturtro, at man glemmer, at der er en grænse mellem lærred og biografstole. Dramaet er stille, diskret og hverdagsagtigt men stadig i den grad nærværende.

Det lykkedes Cantet og de fem skuespillere at give et nuanceret billede af hvad det vil sige at leve i et land som Cuba, der har været holdt i frygt i utallige år. Hvordan man som almindeligt menneske dagligt får slidt sin sjæl op af den frygt, som kommer af undertrykkelse i mange årtier. Og hvordan cubanerne alligevel overlever, får børn og lever med smerten.

Selvom ’Himlen over Havana’ er meget diskret i sit drama, så er det stærke sager og utrolig universelt, for vi ved alle, hvad det vil sige at være bange for drømmene og være bange for at gøre noget ved dem. Her får det bare en ekstra dimension. I historien om mennesker, der er vokset op i den frygt, som gennemsiver deres generation, og som gør at de skal kæmpe en meget større kamp end os andre, fordi deres hverdag stadig består af en undertrykkelse, der truer med at kvæle deres livsgnist.

’Himlen over Havana’ er støttet af Det Cubanske Filminstitut, men er nu også trukket tilbage på ordrer fra samme institut og det Cubanske kulturministerium, hvilket siger rigtig meget om filmens relevans.