The Gift

Nogle forbliver de samme som de var i skoletiden. Andre gør ikke. Det viser sig at være et ret effektivt thrillertvist i ’The Gift’, der tilfører den klassiske stalker-thriller og hævngyset topaktuelle sociologiske strømninger.

I den ellers ret skabelonagtige spændingsopbygning smyger de sociale omstændigheder sig sindrigt omkring de tre hovedpersoner og trækker skæbnesvangre tråde til fortid og fremtid. Med en forfremmelse for øje er Simon (Jason Bateman) og hans kone Robyn (Rebecca Hall) rykket til Los Angeles, da Simons gamle skolekammerat Gordo (Joel Edgerton) begynder at efterlade gaver og aflægge besøg. Først lidt penibelt, så uhyre creepy og til sidst uhyggeligt ondt i reminderen om at ikke alle gaver er lykken.

Mobbe-kortet spilles tidligt og efter en håndgribelig affærdigelse, går plottet i hævn-mode. Men heldigvis med et par overraskelser undervejs. En begivenhed i skoletiden vender nemlig fortællingen på vrangen, og ikke mindst må karaktererne face deres dæmoner. Egne og andres.

Australske Joel Edgerton lægger ikke bare skikkelse til den skumle Gordo, han har også skrevet og instrueret dette trekantsdrama, der vellykket skifter synsvinkel adskillige gange. ’The Gift’ er en overbevisende debut, der hylder klassisk suspense og bevidst tricker os med genrens klicheer, imens den skjulte agenda langsomt siver gennem overfladen.

Eksempelvis leges der spøjst med en abe-fobi, børnelege bliver spydig alvor, og hvide løgne pulveriseres. Indimellem føles det forudsigeligt, men tålmodighed belønnes. Som en central replik lyder: ”Du tror, du er færdig med fortiden, men den er ikke færdig med dig.”

Ganske raffineret flettes de sociologiske tendenser af kontrol, magt og status ind i mobbebilledet – i privaten som på arbejdspladsen. Med en morale om vindere og tabere, der lever den indre psykopat ud, så det bliver rent hverdagsgys. Helt derud hvor gaver også bliver brugt som kontrol- og magtudøvelse. Hævnen er grusom, og den åbne slutning gør den endnu ondere.