Fifty Shades of Grey

Det kan slås fast som et blidt klask af Christian Greys nihalede pisk: Filmen er bedre end bogen. Vi slipper nemlig for den ulidelige indre dialog, der plaprer gennem bøgerne.

Historien er klassisk; dreng møder pige, dreng smider helikopter, kontrakt og ridepisk efter hende, dreng mister pige... eller gør han? Så langt, så godt. Filmen er elegant, og tør samtidig godt le af sig selv – men ikke så meget, at den glastynde fernis brister.

Over 100 millioner solgte litterærlige bøger. En nyklassiker, som en af dem, den litteraturstuderende Anastasia Steele (Dakota Johnson) holder af? Næppe. Bogen og filmen er guilty pleasures, som har givet mange kvinder (og deres partnere) lyst til flere facetter i sengen. Hurra for det.

Instruktøren Sam Taylor-Johnson har med sikker hånd gjort det eneste, hun kunne gøre, hvis ikke filmen skulle floppe fuldstændigt kunstnerisk. Luget det ufrivilligt komiske ud, ladet romantikken blomstre. Ja, der er stadig sex i, men ikke mere, end at man roligt kan se den på en første date.

Alle medvirkende ved, at filmen vil få massive stryg, og gør det bedste de kan med forlægget. Alt imens anmelderne løfter hånden til slag, der både tager dybt afstand fra det erotiske (der er for lidt/der er for meget) og nyder at tage filmen over knæet og pille den fra hinanden med nærmest sadistisk ildhu.

Men vi skal ikke sammenligne med ’Secretary’, ’9 ½ uge’ eller ’Sidste Tango i Paris’. Det er ’Dirty Dancing’, det er ’Twilight’, og til den generation, der ikke kender de andre film, men lever i et seksualiseret selfie-samfund. Og mere end glimrende i sin kategori.

Ja, filmen er spækket med klichéer og svag dialog. Den mangler spænding og kemien kunne være stærkere. Men Dakota Johnsons ret fine præstation løfter den underlæbebidende figur. Hun ligner en all-american Charlotte Gainsbourg uden at være nymfoman. Hun er netop ikke masochist, men undersøger og leger. Og nyder, ikke mindst.

Det femisex-positive budskab er nok det stærkeste kort, men filmen skildrer en mandlig seksualitet, der er lige så knudret som de knob, han binder hende med. Det er synd, at vi ikke kommer ind bag Greys (Jamie Dornan) lækkerhed og mærker, hvad han virkelig har lyst til. Han er ufarlig og ikke nøgen nok, hverken i overført eller reel betydning.

Men hvis filmen lader nye par gå tændte fra kino, når der blændes op, så skal der lydes et henført suk herfra. De næste to film er vist på vej.

Følg @caruana_steph