Fat Front

Fire unge, skandinaviske kvinder har fået nok. Nok af at blive fatshamet. Og ikke mindst nok af det selvhad, som de har levet med det meste af deres liv. De er en del af en ny bevægelse med base i Instagram, hvor de under hashtags som #fatacceptance og #bodypositive deler erfaringer og billeder, samt kæmper for repræsentation og accept af kroppe i alle størrelser. 

Helene, Marte, Pauline og Wildes baggrundshistorier er meget ens: Hovedparten har været overvægtige siden barndommen, de har alle været på diverse slankekure (en tabte sig 30 kg, tog det hele på igen og udviklede en alvorlig spiseforstyrrelse) og de har nu besluttet sig for, at de vil leve deres liv uden skam og uden slankekure.  Det lykkes dog bedre for nogen end for andre. 

Helene fra Danmark er nået langt. Hun har 3000 følgere på IG og holder foredrag om kropspositivisme. Men hun er også den, der on-camera oplever, at en stylist til en reklame, hun skal medvirke i, ikke har tøj i den korrekte størrelse. Helene ender derfor med at bruge sit eget tøj. Som tilskuer krummer man tæer, men Helene er tydeligvis vant til det og virker helt upåvirket.

I disse politisk så korrekte tider lever fordommene mod tykke mennesker stadig, også hos ellers frisindede og liberale mennesker. For overvægt er jo usundt og hvis man accepterer at tykke mennesker lever deres liv uden at have den fjerneste intention om at tabe sig, promoverer man så ikke et usundt kropsideal? Det er dog ikke den dagsorden, instruktørerne af ’Fat Front’ har. 

I stedet for at bore i den efterhånden omfangsrige forskning, der peger på, at overvægt og sundhed ikke er to uforenelige størrelser, trækkes der tråde tilbage til ligestillingskampen, feminismen og – ikke mindst – en ganske kort henvisning til slankeindustrien, som udgør milliarder og i den grad nyder godt af samfundets fedtforskrækkelse. Det kunne have været interessant, hvis dette havde fået lidt mere opmærksomhed, for selvfølgelig er der også mange økonomiske forhold, som spiller ind i udviklingen af nutidens slankhedsideal. Men det er stof til en helt anden film. 

’Fat Front’ og dens fire handlekraftige og kropspositive hovedpersoner er et meget velkomment og yderst relevant bidrag til debatten om fatshaming, selvhad og at kræve respekt uanset kropsstørrelse. Som det bliver formuleret på et tidspunkt i filmen: ”Det, de søger, er friheden til at take up space.” Og er det ikke grundlæggende det, alle mennesker ønsker?