Byens lyd påvirker din adfærd

Der skal mange små bidrag til, for at danne byens lydbillede. Den vedvarende summen som man aldrig rigtig hører, fordi den altid er i baggrunden, og som man først opdager, når den ikke er der mere. En baggrundslyd, der kun kan opstå på én måde: ved at mennesker bruger byen.

Men hvis lyd er så vigtigt for byens atmosfære, hvorfor bruger arkitekterne den så ikke mere aktivt i designprocessen?

Vinden suser i Ørestad

»Vi er i høj grad påvirket af vores klangmæssige omgivelser, når vi færdes i byen,« siger Ingeborg Okkels, cand.mag i musikvidenskab og ejer af konsulentfirmaet Lydværk. Til daglig rådgiver hun skoler, institutioner og arkitekter om, hvordan de kan bruge lyd aktivt i deres arbejde.

»Et velfungerende lydmiljø er en god basis for et velfungerende byliv. Ørestad er et godt eksempel på et bymiljø, der ikke er i balance. Her er lidt for store dimensioner kombineret med lidt for få mennesker og for mange hårde materialer. Der er som udgangspunkt stille, og det er vindens susen, metroen og en skarp genklang fra dine egne skridt, der dominerer lydbilledet, og det er ikke lyden af et aktivt byliv.«

Materialer har nemlig stor betydning for, hvordan lydene kastes tilbage.

»Metal, stål og glas er hårde overflader, der reflekterer lyden skarpt tilbage, imens beton, tekstiler, beplantning og mennesker suger lyden til sig. Sammen med de rumlige dimensioner, mængden af mennesker, biler og andre lydkilder er det alt sammen med til at give os et samlet indtryk af vores omgivelser.«

Ørestad er — ligesom andre ”nye” bydele som Nordhavn — opført uden for den tætte bys rammer. Bydelen blev planlagt og realiseret i løbet af 90’erne og skulle være det moderne, døgnåbne modstykke til Københavns historiske centrum — tæt på både Sverige, motorvej og lufthavn. Her var lys, luft og tårnhøje ambitioner, og nogle af bygningerne vandt rigtig nok priser senere hen. Men en vigtig ting manglede stadig: mennesker.

»Udviklingen i Ørestaden er en konsekvens af markedet,« siger Tom Nielsen, professor ved Arkitektskolen i Aarhus.

»Det hele er blevet meget stort og svært at overskue fra øjenhøjde. Investorerne dominerer byplanlægningen og bygger enormt høje bygninger, der ser flotte ud fra oven. Det bliver vigtigere at bygningen får navn, slogan og hjemmeside, end at den fungerer i gadeplan, og det kan have konsekvenser for bylivet.«

Din adfærd afhænger af dit miljø

»Man kan jo tage så mange beslutninger man vil,« siger landskabsarkitekt Rikke Thiirmann. Hun er tilknyttet tegnestuen Schul og har tidligere skrevet speciale om lydmiljøer, støj og stilhed i byrummet.

»For eksempel, at her skal folk sidde og snakke, her skal de spise og så videre. Men hvis folk ikke gider at opholde sig her, så nytter det jo ikke noget. Folk vælger ubevidst, hvor de vil være. Og så har man brugt pengene forkert.«

At lyden i byen har stor betydning for, hvordan vi opfører os, bliver især tydeligt, når man træder indenfor i bygningerne.

»Du kan høre det med det samme,« siger Ingeborg Okkels.

»På en banegård er der hårde fliser, højt til loftet og mange mennesker. Du behøver ikke bruge øjnene for at vide, hvor du er. En kirke har også hårde materiale og højt til loftet. Men her er færre mennesker, og du kan mærke, at her skal du være stille.«

Hun har også forsket i, hvordan lyden påvirker menneskers adfærd i de forskellige kvarterer i København.

»Der er stor forskel på, hvordan folk opfører sig forskellige steder i byen. På Vesterbro Torv i København er du for eksempel omgivet af husfacader, og der er baggrundslyd fra et springvand og andre cafégæster. Her sætter du dig og snakker livligt, fordi lyden på pladsen giver energi, og der er nok lyd omkring dig til, at andre ikke kan høre hvad du siger,« siger Ingeborg Okkels.

»En stille park har helt andre kvaliteter. Her kan du lægge dig et stykke væk fra dine børn, der leger på legepladsen, og holde øje med dem med din hørelse imens du laver noget andet. Du kan orientere dig rumligt ved at høre vinden i træerne og fuglekvidder foroven, og det gør dig rolig.«

Støj og stilhed

Lyd kan også blive for meget. Vores hørelse står for en stor del af vores rumlige fornemmelser, og derfor påvirker det os negativt, hvis vi ikke kan bruge ørerne til at orientere os med.

»Hvis du er i et byrum med for mange mennesker og for meget genklang, kan det være svært at skelne lydene fra hinanden,« siger Ingeborg Okkels.

»Så må du stole på øjnene, og det er ubehageligt. At miste evnen til at orientere sig med lyd fratager dig en stor del af din rumlige fornemmelse, og det svarer næsten til, at du får bind for øjnene.«

Omvendt kan stilhed også være negativt.
 
»Det er ikke sikkert, at stilheden giver os en indre ro og fred,« siger Rikke Thiirmann. »Der er for eksempel stor forskel på, om vi står og flagrer på en fodboldbane på Lars Tyndskids Mark eller er i en kirke.« 

Støj og stilhed er ikke entydige begreber som man kan måle sig frem til med en decibelmåler. Begreberne er relative, og ændrer sig efter deres kontekst.

»Kontrasterne i lydene er vigtige. Stilhed bliver en større oplevelse, hvis vi kommer fra noget livligt, og omvendt,« siger Rikke Thiirmann.

»Det svarer til at gå fra et lyst til et mørkt rum, eller fra et lille til et stort rum. De overgange er vi arkitekter gode til at benytte os af. Vi må bare huske også at arbejde med kontraster, når det gælder lyd.«

Byens lyd er gået i glemmebogen

»Der er mange krav til, hvordan et lydmiljø skal være indadtil. Er det et bibliotek, en skole eller en svømmehal? Men vi hører aldrig om, hvordan det skal lyde udenfor,« siger landskabsarkitekt Rikke Thiirmann.
 
»Vi har i vores designovervejelser et stort ansvar for at udvælge materialer og skabe rumlige dimensioner, der spiller sammen i harmonisk balance med hvor mange mennesker, lydkilder og beplantning, der ellers er i byrummet.”

Hvorfor bruger arkitekter så ikke lyd mere?

»De fleste arkitektværktøjer er primært visuelle, hvad enten det drejer sig om renderinger, 3D-programmering eller analoge modeller. Så lyd er nok gået lidt i glemmebogen,« siger Rikke Thiirman.

»Og så har vi nok ikke rigtig fået øjnene op for lyd som et redskab til at lave, især, byrum der fungerer. Vi har mange andre redskaber, men at bruge lyd aktivt ville være prikken på i’et, for det er så vigtigt.«

»Men,« tilføjer hun, »jeg bruger heller ikke selv lydanalyser på min tegnestue, og det er jo paradoksalt, fordi jeg jo netop har forsket i lyd. Men det skyldes nok, at vi er en branche under pres. Det tager tid at lave de her analyser, og det er ikke noget som folk vil betale os for at gøre. Så vi bruger visualiseringer i stedet.«

Men der er rigtig meget potentiale i at begynde at designe by med lyd, mener Ingeborg Okkels:

»I det hele taget burde arkitekter se at få hørebøfferne på og komme ud og lytte til deres egne bygninger. Det er ligesom at tage ud og tage billeder af et sted, man synes er pænt. På samme måde kan man tage ud og samle lyde, og finde frem til nogle steder, hvor lyden fungerer særlig godt i forhold til, hvad byrummet skal bruges til.«