Brøgger

At udstille sig selv. Åbne op, give efter og udleve det. Som et eksperiment, andre kan lære af. Det har Suzanne Brøgger altid gjort til max. Og nu Jeanett Albeck i heftig hyldest til kvindeikonet, der inspirerede ligeså vildt som hun forargede, og mere end nogen anden kvinde verificerer ”Jeg vil have det hele.”

’Brøgger’ er ikke en biografi, nærmere en identifikation og spejling af kvinderollerne, som Brøgger gjorde oprør mod. Råt og uforfalsket, afklædt og udklædt, kaster Albeck fuldlødigt krop og sjæl ind i Brøgger-rollerne, og suger os med ind, så vi mærker hvor aktuelle dilemmaer, udfordringer og angreb stadig er.

Den seksuelle debut som 15½-årig med en 30-årig gift mand. Moren, der ikke var som andre mødre, neurotisk gal som katten overfor hunden (stedfaren). Illusioner om kærlighed og familieliv. Livskraft overfor dødsdrift. Blodbølgen og tidens uendelighed, samt konklusionen om at det naturligt kvindelige ikke findes. Mænds magt og stolthed, og alligevel diskvalificerer kvinden sig selv som skribent. Moralen og efterspillet for den knugende 9-akter af en massevoldtægt (fra 1973-debuten ’Fri os fra kærligheden’), der eftertrykkeligt sparker nutidens debat i perspektiv.

Brøggers særlige tekstpoesi har altid kradset – indvendigt som udvendigt – og yderpunkterne har forundret, fascineret og forarget. Hun har forenet det sanselige med det cool, det ligefremme og det sofistikerede, begæret med ambitionen. Lige meget hvor meget smerte og kamp, er der altid lyst og kraft til livet, konstant fremdrift.

Albeck spiller yderst vellykket på alle tangenter i det musikalske univers hun har skabt – fra pop-, punk- og technosound til dyb blues og sær balkanmuzak. Hun er så gennemmusikalsk at alt fænger, blidt, lyst, skarpt, dybt, på guitar, ved klaver og med den særegne harmonika. Især når hendes vidunderlige temperament brager på klaver- og stemmekraft, tænker man, at hun er Danmarks Lady Gaga, for fuld power.

For her er masser af rollespil at analysere på, og som Brøgger forstår Albeck at holde den røde tråd gennem al balladen og provokationen. Præcis som hun har gjort som en af de drivende kræfter i Sort Samvittighed gennem knap 10 år. Derfra også den visuelle kreativitet, der altid rummer overraskelser. Komplet med grønne kusseaftryk, neonbøjet eros, ekspressionistisk blåt på tapetlærred, tilsølet bodysuit og kønszoner gemt i den groteske paryk. Lige til udstilling, IRL og/eller SoMe.

Suzanne fik det hele, og mere til, og ’Brøgger’ er essensen af hendes tidlige forfatterår i 1970-80erne, spejlet formidabelt i nutiden. Topunderholdende, rørende og ruskende godt i både underliv og overliv. Så vil du også have det hele!