American Honey

Denne road movie er et ungdomsskælv, der vil bølge i sit publikum længe efter sidste frame. Det kræver bare, at man stiger på minibussen. Og efterlader alt, overgiver sig. Så er du med eller ej?

Teenageren Star (debutant Sasha Lane) lever et hårdt liv på bunden af trailerparken. Hun er halvsøster eller papmor til to mindre børn med en fordrukken og voldelig far. Hun stikker af med en flok skæve teenagere, den karismatiske Jake (Shia LeBeouf) og hans iskolde chef Krystal (Riley Keough), der lokker med arbejde i Kansas City. Og i enhver by, hvor der er mulighed for at tjene penge.

'American Honey' burde komme med en advarsel. For man bliver forfærdet over Star, fortvivlet og forelsket i hende, og i den flok, hun forundret bliver en del af. Hun overvælder os, fordi vi står ved siden af hende i omtrent hver eneste scene. Vi ser det udtværede kohl, når øjnene spærres op, krusningen i hendes mundvige, vinden, der kærtegner hende, hendes tøven og vildskab i alt, hvad hun gør. Det er sindssygt smukt kameraarbejde, der både forfører og gør ondt, fordi vi er så tæt på. 

Og hvor er alle kræfter dog sat godt ind. Debutanterne og de få professionelle løfter filmen, og får virkelig holdet til at hænge sammen, så det føles ægte. Dette næsten voyeuristiske blik på Amerika er et øjebliksbillede, en uendelig og ubarmhjertig sommer. For Star og de andre unge på bussen er det helt ligegyldigt, hvem der sidder i Det Hvide Hus, det ændrer intet ved deres liv. Håbet er taget fra dem for længst. De har hinanden og her og nu. 

Det er en hård, men også nænsom og rørende film. Hvis man tror, det er vor tids 'Christiane F.', bliver man (forhåbentligt) glædeligt overrasket. Britiske Andrea Arnold skildrer de unge udskud og deres umulige liv med indfølelse. Men det går lige ind, den håbløshed, de svigt, de kommer fra og den viljestyrke, de har til at komme bare lidt videre. De er så hjerteskærende unge, de kan ikke andet end at leve i nuet, men måske er der en fremtid derude et sted, bare lidt længere nede af vejen. Ægte Americana, stærkt og klistret.

Måske kan man se havet en dag. Få sin egen trailer. Det er ikke store drømme, unge som Star har, hvis de overhovedet har nogen, udover at fastholde en plads på holdet og ikke blive efterladt. Der er ingen, der har foræret dem noget her i livet, og de tager det, de kan få. Med beskidte negle med rester af glimmerneglelak, med tatoveringer og en smøg i kæften, mens musikken pumper gennem hver eneste krop i bussen, som blod, som liv, men som enhver rus klinger den af. Men der er altid en highway til, en ny dør, der kan ringes på, et nyt menneske, der kan hustles. Og drømme, der kan drømmes i smug.