Blod og vand

Et forslået knæ bliver startskuddet til to teenagedrenges mærkværdige venskab, som udvikler sig i en uforudsigelig retning i denne fængslende og velspillede kinesiske debutfilm. 

Wei lever et privilegeret middelklasseliv med sine forældre. Men han er samtidig resultatet af Kinas etbarnspolitik, hvilket ikke kun betyder at han er møgforkælet, men også at forventningerne til ham er tårnhøje fra hans veluddannede far og hjemmegående mor. Noget Wei med sin uforskammede teenagedovenskab, har svært ved at leve op til.

Men da han kommer i kontakt med skolens mystiske enspænder, den flittige og intelligente Shuo, ser han en mulighed for at lette presset lidt - og få hjælp til lektierne. Shuo bliver betaget af familien Tus moderne lejlighed og af den meget opmærksomhed forældrene giver deres søn - og snart bevæger han sig rundt i det stilfulde hjem med en stille målrettethed. 

Gennem regelmæssige besøg smyger Shuo sig ind i familien og hans tilstedeværelse tænder uforløste følelser hos Weis forældre. Shuo mistede sin mor som 10-årig og har tilsyneladende et svært liv alene med sin far. Han er opmærksom og nysgerrig overfor fru Tu, og imponerer hr Tu med sin interesse for klassisk musik samt fokus og ambition - noget faren savner hos sin søn, som er mere optaget af videospil og fægtning end skolearbejde. Inden længe indtager Shuo pladsen i forældrenes Ivy League-drømme og vækker en ulmende vrede i Wei, som indser at hans plads som eneste søn i familien er truet.

Instruktør Jianjie Jin krydser genrelinjerne og mikser familiedrama med Hitchcock-suspense og en snert af Tom Ripley-thriller. Visuelt er der flere dristige stilistiske valg som er med til at skabe en følelse af ubehag og mystik - for eksempel iris-billeder, der går fra mikroskopiske billeder af celler til overvågningslignende observationer. Som små, men effektive, hentydninger om at noget er i gære. 

Med minimal dialog viser de to teenagere en subtil vending. Shuos vagtsomme manøvrer og Weis stadig mere ramte blik skaber tvivl om hvem der hjælper hvem, og hvem der er ærlig? Shuo afslører med det ene blå mærke efter det andet, at hans far er en voldelig alkoholiker, men Jianjie Jin viser aldrig Shuos hjemmeliv. Det pirker ikke alene nysgerrighed men også mistanke, for er alt hvad Shuo siger sandt?

Med fine skuespilpræstationer og en narrativ tilbageholdenhed, leverer ’Blod og vand’ en pirrende strøm af mistænksomhed og frygt, blandet med firkløverets forskellige længsler og holder spændingen konstant og fast til sidste billede.