Antboy

Dansk børnefilm trænger til en lille syrepissende superhelt, der kan give buksevand til den endeløse strøm af kluntede fædre/onkler og deres store snotungeflokke på flere letkøbte eventyr. Og 'Antboy' gør et hyggeligt og lidt uhyggeligt forsøg, selvom modet svigter, inden der skal strintes igennem.

Pelle er bare Pelle, en ubetydelig myre i tuen. En ensom 12-årig, der ikke engang bliver mobbet. Alt ændrer sig nøjagtig efter superhelteskabelonen, da en genmanipuleret tissemyre bider ham i nakken. Med råd og vejledning fra klassens tegneserienørd får mini-helten Antboy snart masser af opmærksomhed fra pigerne og TV2 News – og så er der dækket op til en voksen udfordring fra superskurken Loppen.

Kenneth Bøgh Andersens bogserie har aldrig lagt skjul på gælden til ikke mindst Spider-Man og i stedet omfavnet og udfordret den med hverdagsrealistiske spørgsmål, som et dansk barn ville stille dem. Det gør filmversionen også, det kræver bare supersanser at fange det i skyndingen, og så kan små tvists på superurin og sukkertrang ikke forhíndre 'Antboy' i at være mere kopi end alternativ.

Bestemt en sympatisk kopi, hvor de gode unger har halvgode replikker, og virkelighedens tegneserienørd Nicolas Bro tydeligvis nyder at gø som Loppen. Efter han har spildt bønnerne få sekunder inde i de maskerede modstanderes første møde, er der bare ikke så meget mere i den figur, og det er kendetegnende for 'Antboy': At forklare en masse og alligevel være overfladisk, hvor det koster.

Effekt-folkene strækker dueligt det begrænsede budget, om end det lugter mere af nødvendige sparetricks end kreative virkemidler, når der tys til heltegernings-montager og tegnede stillbilleder. I hvert fald for det erfarne øje.

Få knægte under 10 vil kede sig – men det gør de sådan set heller ikke til endnu en omgang Far til fire af min søsters børn.