Banegraven skal da være park igen

I Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune er der rørende enighed om at gå videre med projektforslaget til en overdækning af banegraven ved Vesterport med opførsel af en ny tårnbesat karré og nedrivning af Palads-biografen til følge.

Umiddelbart forstår jeg godt fascinationen af projektet, da det ser både rentabelt og arkitektonisk gennemtænkt ud. Endvidere er det i sig selv positivt, at Teknik- og miljøborgmesteren, Morten Kabell, er blødt op for sine ellers stedmoderlige følelser for højhuse.

Men er det virkelig den vej, vi ønsker at gå? For selvom det for de fleste må være ønskværdigt at få gjort noget ved et stort kønsløst hul i hjertet af byen, så er det i dén grad værd at bemærke, at det er et af de sidste uudnyttede områder på og inden for voldene.

Vi skal ikke glemme, at meget af det, der gør København attraktiv, er muligheden for det offentlige udeliv, hvilket må stå lysende klart for enhver, der har oplevet de københavnske parker, pladser og havnearealer om sommeren.

Derfor har jeg længe slået på tromme for, at banegraven ganske vist bør overdækkes, men at det skal være med det formål at genetablere den hedengangne Aborreparken. Denne lille maleriske park var et led i den større omvæltning af byen, da man fra midten af 1800-tallet begyndte at sløjfe de københavnske voldanlæg, og arealerne i stedet blev omlagt til en grøn bræmme af parker, der skulle blive kendt som Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg og Aborreparken.

Fotograf:  hovedstadenshistorie.dk

Københavnerne fik dog kun lov til at henlægge deres spadsereture i Aborreparken i godt og vel 25 år, inden den måtte lade livet for at give plads til Boulevardbanen i 1913, som i medgift gav os den forhadte banegrav. Der var dog i løbet af parkens korte levetid gjort indtil flere indhug i dens oprindelige fire tønder land til fordel for byggeprojekter, hvorfor nutidens banegrav omfangsmæssigt kun udgør en mindre del af det oprindelige parkanlæg.

Lidt har dog også ret og en genetablering af parken i en nedskaleret udgave – og uden det oprindelige kuperede terræn med sø og dikkedarer – vil stadig være det rigtigste projekt at stile imod i en tid, hvor byen vokser. Især en bydel som Vesterbro, der kun har cirka 2 kvadratmeter offentligt rum pr. vesterbroer at brede sig på, kan nikke genkendende til, at hvert et græsstrå tæller. En solstrålehistorie som midterrabatten på Sønder Boulevard og de små New York-inspirerede lommeparker, som skyder frem alle vegne i bybilledet, er jo perfekte eksempler på, at man ikke behøver op i Fælledparkens liga for at kunne skabe rekreativ kvalitet for borgerne.

Jeg er selvfølgelig klar over, at overdækningen af banegraven er en enorm udskrivning, hvorfor det netop gennem årene har været svært at hitte på projekter, der økonomisk har været til at gennemføre. Anlæg af rekreative områder har dog aldrig på papiret været udbytterige, men er derimod en investering i byens attråværdighed og dens indbyggeres livskvalitet.

Rådhuset bør derfor opgive tankerne om at gøre det sjælløse cementhul til en overskudsforretning og i stedet bruge energien på at udarbejde et forslag til genetablering af Aborreparken, der kan tale lige ind i formålsparagrafferne for de store almenfonde, som måske vil kunne se det smukke i at spytte penge i en bevaring af det gamle voldanlægs grønne bælte omkring Indre By.