Benjamin Koppel Jazz Galla: Celebrating the Soul of Motown

Motown-mojo! Det lille pladeselskab i Detroit, der blev til det største soul-selskab - og kendt for den helt særlige Motown-lyd. Og det ligger naturligvis lige til det skønneste jazz-jam og sangfryd med Benjamin Koppels Jazz Galla. 

Den tilbagevende replik fra kapelmesteren "Vi spiller kun vores favoritter…" er ekstra gældende denne aften, for de har spillet alle numrene før - til andre Jazz Galla’er. Og med så meget fed soulmusik fra Motown, kunne man godt drømme om nye jazz-fortolkninger. Ikke mindst fordi størstedelen af programmet her er Aretha Franklin og Stevie Wonder.

Patrick Dorgan er i ægte Wonder-mood og lyder indimellem forbløffende meget som Stevie. Det bliver festligt med både favoritten ’As’ og ’Did I hear You say You Love Me’ i duet med Marie; og så den ganske funky version af ’Higher Ground’, hvor han også får publikum til at synge - høje og lave toner - gæt hvad der går bedst? Ihvertfald får det ham til at improvisere noget Scatman-bebop, og efterfølgende undskylde for at trække niveauet ned. Ja, der bliver altid lavet sjov i Koppel-selskabet.

Stemningen er virkelig afslappet og frimodig denne aften. Helt typisk smitter Benjamins energi og spøjse kommentarer af på resten af jazzbanden, og der flyver masser af små bemærkninger mellem ham og sangerne. Eksempelvis ender præsentationsrunden i snurrige associationer i forhold til hvor folk kommer fra. Så meget god kemi og gensidig fornøjelse, der er med til at give en mere personlig oplevelse.

Som når man pludselig er på biltur rundt i Schweiz, hvor der kun blev hørt Tina Turner, for ’Private Dancer’ var lige udkommet - og Benjamin afslører at den er på top 5 over bedste albums. Her bliver det dog Ike&Tina-klassikeren ’Proud Mary’ som Marie Carmen Koppel og Kaya Brüel leverer forrygende og Benjamins saxede (sexede) tempo giver den et anderledes flow.

Med hver deres inderlige solo topper Marie og Kaya sangpræstationerne igen. Maries ’(You Make Me Feel Like) A Natural Woman’ er kraftfuld og rørende, imens Kayas ’I Never Loved a Man (the Way I Love You)’ viser hendes dybe, høje og hæse stemme og gør omkvædet endnu mere forførende end vanligt. De nailer selvfølgelig også ’It isn’t It wasn’t It ain’t never gonna be’ i duet, selvom det ifølge Benjamin er "den sværeste vi nogensinde har spillet." Og så Arethas kæmpehits flyder frit og festligt fra hele Koppel-gænget: ’Think’, ’Chain of Fools’ og den uundgåelige ’Respect’.

Lidt mere tam er ’Ain’t No Mountain High enough’ og Chaka Khans ’I Feel for You’ er næsten blevet for smooth i forhold til Prince-jam tidligere i sommer. Men da de slutter aftenen med ekstranummeret ’That’s what Friends are for’ er alt i bedste jazzhimmel igen. Den passer især godt til Maries stemme og Benjamins sax bliver den ekstra stemme vi elsker.

Selvom alle sangene er hørt før, er det selvfølgelig en yderst festlig jazzaften. For så er numrene godt gennemspillede og der kan derfor jammes og freestyles i ekstra gear, og der bliver som altid plads til "de improviserede soloer". Masser af Motown-mojo - og man kan som altid ikke få nok af jazzfesten, og venter spændt på ny kunstner/tema til den næste Jazz Galla.