Benjamin Koppel Jazz Galla Celebrating Aretha Franklin

The Queen of Soul hyldes igen på Jazz Galla, og som altid er stemningen i top, for der er bare noget særligt i Aretha Franklins musik, der passer eminent til Benjamin Koppel og hans fremragende musikere og sangere. 

Aretha er altid blevet hyldet som en af de største soulstemmer, men hendes musiske rødder er gospel - ikke mindst store kirkekor - som hun altid er vendt tilbage til i nogle af sine stærkeste præstationer. Hendes dybe power er uforlignelig, så Koppel og co. har tunet ind på den kraftfulde og energiske del af jazz-tolkningen.

Det starter forventningsfuldt med ‘This could be the Start of Something Big’ og ender i funky dyb ’Respect’ med alle sangere og musikere i højeste beat, kun overgået af ’Think’ - hvor Karen Mukupa overrasker med forrygende rap. Afgjort et af aftenens største bifald - for det beviser igen at disse Jazz Galla’er tør springe de traditionelle rammer og tilføje nyt.

Duetterne er primært de poppede hits ’I Knew You Were Waiting (For Me)’, ’Sisters are doin’ it for Themselves’ og ’It isn’t, It wasn’t, It ain’t never gonna be’, men det er ’Chain of Fools’ der bliver den mest forrygende groovy duet, mellem Patrick Dorgan og Marie Carmen Koppel - og som suverænt boost Benjamins sax, der nærmest synger med på "chain".

Selv balladerne er stor kvindepower, især når Marie folder sin vilde stemmepragt ud i ’(You Make Me Feel Like) A Natural Woman’, og når Kaya Brüel rør dybt med sine hæse fraseringer i den vidunderlige ’I Never Loved a Man (The Way I Love You)’. Mens Karen leverer en smuk, funky version af sin yndlingssang ’Daydreaming.’

Som altid er spilleglæden og -energien i top, og indimellem er de så forløsende fjollede i deres livlige udtryk, som når Benjamin jammer så meget at Marie udbryder: "du hopper ligesom Tigerdyret." Og Kaya føler sig - i rød silkeskjorte og sort glimmerjakke - lidt klædt ud i cirkustøj: "jeg mangler bare hestene." Men det hører til souldivaen, og Marie har også den velkendte glimmer-mikrofon med.

Bandet imponerer sædvanligvis - også med det Benjamin kalder improviserede introer/soloer - især Søren Bebe på klaver spreder spilleentusiasme, men også Zoltan Csörz på trommer og Jesper Bodilsen på bas. Man fristes til at sige, at kun så dygtige musikere kan spille så suverænt improviseret. De har spillet sammen i mange år, og det mærkes på den flydende spillestil.

Endnu engang må vi overgive os til den sprudlende jazzfest, og når den sidste vilde tromme-respekt fader ud, mærker vi stadig hjertet banke for den store souldronning. Og for Koppel-gænget, der om en månedstid er tilbage med Stevie Wonder-tolkninger, plus en ny kunstner under Jazz Galla-vingerne: Frank Sinatra. Og til november endnu et nyt koncept: Jazz & Jokes.