Lee

Den legendariske amerikanske fotograf Lee Miller var en utæmmet og egenrådig kvinde, der ikke lod sit køn stå i vejen for sine ambitioner og talent i en tid, hvor mænd dominerede. Nu portrætteres hun i den prisvindende filmfotograf og dokumentarist Ellen Kuras’ spillefilmsdebut, som er blevet en lidt for pæn, konventionel og mainstream film - hovedpersonen taget i betragtning.

Efter at have lagt modelkarrieren på hylden lever Lee (Kate Winslet) det søde, sorgløse liv i Frankrig med en håndfuld bohemevenner. Hun er en fri sjæl med smag for alkohol, smøger og mænd - indtil den britiske kunsthandler Roland Penrose (Alexander Skarsgård) dukker op i sommervarmen og bliver begyndelsen på en stormende og livslang forelskelse. 

Samtidig begynder der at ske ubehagelige ting i Tyskland og snart invaderer nazisterne Europa. Lee befinder sig nu i England med Roland, hvor hun får job på magasinet Vogue og snart begynder at skabe sin egen fotografiske stil: helt tæt på virkeligheden men med sans for det iscenesatte. Krigen og hendes behov for at føle sig nyttig, driver hende til frontlinjen på en selvinsisterende mission som krigsfotograf.

“I’m only good at drinking, sex and taking pictures”, proklamerer Lee Miller (1907-77) i starten af filmen som fokuserer på hendes virke under Anden Verdenskrig. Strukturen er klassisk med flashbacks blandet med den aldrende Miller der fortæller sin historie til en videbegærlig interviewer (Josh O’Connor) i 1970’erne. 

Det en fornøjelse at se Kate Winslet som en overbevisende Lee Miller der går fra ubekymret hverdag til slagmarkens grusomheder og lugten af død i næseborene da hun bliver en af de første der besøger koncentrationslejrene ved krigens afslutning. Andrea Riseborough er skarp i rollen som Vogue-redaktøren Audrey Winters, og Lees forsøg på at dokumentere krigens rædsler for magasinets læsere giver interessante øjeblikke mellem de to kvinder, når der diskuteres hvad Lee mener folk skal se og hvad Vogue finder acceptabelt at vise. Winslets præstation hiver uden tvivl en ellers lidt anonym film op, men i længden ikke nok.

Lees vel nok mest berømte fotografi er et nøgent selvportræt i Hitlers badekar i München, taget den dag han begår selvmord i en bunker i Berlin. Derudover står der både feteret fotomodel, muse for Man Ray og pioner indenfor fotojournalistikken på hendes cv. Med andre ord, hun er en af det tyvende århundredes helt store kvinder. 

Ellen Kuras forsøger i ’Lee’ at vise mere intime aspekter af Lees liv, men et af dem skjules for øjnene af os og bruges i stedet som et lidt spøjst og unødvendigt dobbelt plottwist i slutningen. Alt i alt bliver hendes unægteligt interessante liv kogt ned til hvad der føles som en tjekliste af punkter man skal huske at nævne i løbet af den knap to timer lange, næsten Wikipedia-kronologiske fortælling.