Håndtering af udøde

At elske sine monstre, som sine nærmeste. ’Håndtering af udøde’ er uhyggelig fra start, eminent ulmende af vemod og kvaler. For en dyb, jordnær socialrealisme smeltes sammen med et knugende, krybende gys, der mest af alt handler om tab og sorg. For de udøde er vel stadig monstre, eller?

Norske Thea Hvistendahls spillefilmsdebut er en mystisk fundering over forskellige måder at tackle sorg og tab - med den horrible tilstedeværelse af de nyligt afdøde. Som lettere forrådnede, livsfjerne og tavse. Med glasagtige blikke og få, svage udtryk, der kunne betyde liv i den udøde krop. Men hvilket liv?

Mest enkel og klassisk er kærlighedshistorien med de to ældre kvinder, hvor den efterladte tydeligt værdsætter denne sidste afskedstid, og også er den mest afklarede med sorgprocessen. Derimod er unge Anna (Renate Reinsve) som en levende død, der også ignorerer sin fars (Bjørn Sundquist) forsøg på at hjælpe. Så da han bringer hendes udøde søn hjem fra graven, er hendes panik først apatisk men siden ret følsom. Mest kompliceret er fortællingen om David (Anders Danielsen Lie), hvis kone (Bahar Pars) dør på operationsbordet efter en bilulykke, men pludselig vågner igen. For hvordan skal han tackle det overfor deres to børn, når hverken han eller lægerne fatter noget?

Her er en lille meta-historie i teenagerens mere coole tackling af zombie-frygt. Højlydt spiller datteren et zombie-game og råber "så dø dog!", inden hun selv accepterer døden; og sammen med kæresten snakker hun om hans mors død som noget godt, og hele vejen synes hun at være den eneste der vil konfrontere familiesituationen med spørgsmål og konklusioner.

Alle karakterer kryber formidabelt under huden på os, og med ganske få ord og enkle handlinger ender det grumt og tankevækkende for alle. Måske ikke helt så overraskende som man håbede, men alligevel med detaljer og følelser, der gør scenerne særlige. Billederne - og karakterernes udtryk og bevægelser - taler mere end ord, sådan som sorg ofte påvirker. Og hvad skal man sige til en udød, der ikke svarer tilbage, eller viser følelser retur? Man har måske kun brug for at sige "jeg elsker dig."

Stemningen er ægte nordic noir, uden krimihistorien, men med den krybende uhygge, som kendetegner den svenske forfatter John Ajvide Lindqvist. Sammen med Hvistendahl har han skrevet manuskriptet efter sin egen roman, der ligesom de to andre filmatiseringer ’Lad den rette komme ind’ og ’Grænse’ blander (overnaturligt) gys og socialrealisme yderst effektfuldt.

’Håndtering af udøde’ er dunkel sorgheling, så knugende klam og uhyggelig i den dvælende fortællestil og fotograf Pål Ulvik Rokseths grumsede billeder af halvvisne motiver og falmede farver. Man fornemmer lugten af død, når fluerne summer, trods diverse ritualer med bade, opfyldning af blomster og konstant åbne vinduer. Men sårene rådner stadig, og snart vækkes en anden trang - hos de levende og de udøde.