May December

Mellem personlighed og karakter ligger en del valg - bevidst og vilkårligt. Indlevelse er alt - om det handler om at mærke det eller bare være det. Et fremragende tankeværk af Todd Haynes, der skaber en uforlignelig stemning og dybt fascinerende spejling af to kvindekarakterer, gennem virkeligheden og fiktionen.

Det starter ganske plausibelt med at skuespilleren Elizabeth (Natalie Portman) flytter ind hos Gracie (Julianne Moore) og familien - for at researche rollen og de omstændigheder, der skabte skandale for 20 år siden: Affæren med den 13-årige Joe, der endte i ægteskab efter Gracies fængselsophold, hvor hun fødte deres to børn. Forstadslivet virker lykkeligt, men efterhånden som Elizabeth mingelerer rundt i familie- og vennerelationerne, pibler tvetydige sandheder frem.

Titlens polarisering er forholdet mellem Gracie og Joe (Charles Melton) og de roller de har insisteret på siden skandalen tvang dem til at forsvare deres valg. Men er hun stadig manipulerende og er han stadig offer? Elizabeths tilstædeværelse trigger gamle og nye følelser, og indimellem kommer hun for tæt på og endda over grænsen. For hun er vant til at leve sig dybt ind i følelser og scenarier og hurtigt slippe dem, når kameraet ikke ruller mere, og så gøre det igen og igen - det er hendes rolle, hendes valg. 

Det interessante, som Haynes ganske subtilt formidler her, er at karaktererne ikke mærker sig selv, eller hvis de gør så falder de stadig tilbage i deres faste roller. De er så fortrolige og sikre i deres vante roller at de ikke kan andet. Men Haynes skaber også den snertende intention om at fremprovokere drama og følelser - i virkeligheden som i fiktionen - for egen vinding og uden omtanke for andre. Filmens sidste scene med Elizabeth nailer denne faible helt formidabelt. 

’May December’ spiller på forskelle, der ender med at være ganske sammenlignelige. Indimellem er der ikke langt fra lystfuldt til ubehageligt. Filmen har en særlig vibe under den traditionelle fortælleform, hvor stemningsskift, campede detaljer og atypiske reaktioner udformer både forstadssatire, psykologisk drama og erotisk thriller. 

Todd Haynes er en mester i melodrama, og her skaber han et ekstra lag af vaklende sandheder, om ofre og overgreb, der mingeleres i medier og showbiz, så man har svært ved at greje virkeligheden. Denne film er inspireret af virkelighedens 1996-skandale med skolelærer Mary Kay Letourneau og hendes 12-årige elev, og når man forsøger at forholde sig til fakta og fiktion, så ved man at de påvirker hinanden uendeligt. Og hvad er så mest sindsoprivende: Virkelighedens skandale eller filmens dramatisering? 

De eminente kvindeportrætter er - som altid i Haynes-regi - psykologisk funderet i fortættede stemninger af følelser, ofte underspillede men ganske spydige. Hans valg af personlighed og karakter her er dybt fascinerende og tankevækkende, og tolkning fører til en del tvetydigheder. ’May December’ er helt sikkert blandt Haynes’ bedste film, og må være Oscar-favorit i flere kategorier.